Salme 103

1 Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.

2 Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,

3 ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;

4 ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;

5 ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.

6 Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.

7 Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.

8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.

9 Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.

10 Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.

11 Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.

12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.

13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.

14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.

15 Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.

16 Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.

17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,

18 med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.

19 Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.

20 Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!

21 Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!

22 Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!