Salme 103
1 Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
Segne Jehovah, meine Seele, und all mein Inneres den Namen Seiner Heiligkeit.
2 Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
Segne, Jehovah, meine Seele, und vergiß nicht aller Seiner Wohltaten.
3 ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
Der dir vergibt alle deine Missetaten, Der alle deine Krankheiten heilt.
4 ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
Der aus der Grube dein Leben erlöset, Der dich krönt mit Barmherzigkeit und Erbarmen.
5 ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
Der deinen Mund mit Gutem sättigt, daß deine Jugend gleich dem Adler sich erneut.
6 Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
Jehovah tut Gerechtigkeit und Gericht allen Niedergedrückten.
7 Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
Kund tat Er Mose Seine Wege, Seine Handlungen den Söhnen Israels.
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
Erbarmungsvoll und gnädig ist Jehovah, langmütig und von großer Barmherzigkeit.
9 Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
Er hadert nicht immerdar, noch trägt Er ewiglich nach.
10 Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
Nicht hat Er uns nach unseren Sünden getan, noch vergalt Er uns nach unseren Missetaten.
11 Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
Denn so hoch der Himmel über der Erde ist, so mächtig ist Seine Barmherzigkeit für die, so Ihn fürchten.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
So fern der Aufgang ist vom Abend, so weit von uns entfernt Er unsere Übertretungen.
13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
Wie sich ein Vater über die Söhne erbarmt, erbarmt Jehovah derer Sich, so Ihn fürchten.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
Denn Er kennt, was für ein Gebilde wir sind, Er gedenkt, daß wir sind Staub.
15 Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
Der Mensch, wie Gras sind seine Tage; wie des Feldes Blume, also blüht er.
16 Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
Wenn der Wind über sie dahingeht, ist sie nicht mehr, und man erkennt nicht mehr ihren Ort.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
Jehovahs Barmherzigkeit aber ist von Ewigkeit zu Ewigkeit über die, so Ihn fürchten, und Seine Gerechtigkeit auf der Söhne Söhne,
18 med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
Auf die, so halten Seinen Bund und Seiner Ordnungen gedenken, daß sie danach tun.
19 Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
Jehovah hat im Himmel Seinen Thron bereitet, und Sein Reich herrscht über alles.
20 Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
Segnet Jehovah, ihr, Seine Engel, ihr Helden der Kraft, die Sein Wort tun, auf daß man auf die Stimme Seines Wortes höre!
21 Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
Segnet Jehovah, alle Seine Heerscharen, Seine Diener, die nach Seinem Wohlgefallen tun!
22 Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
Segnet Jehovah, alle Seine Werke an allen Orten Seiner Herrschaft! Segne, meine Seele, den Jehovah!
