Salme 103
1 Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
De David. Mon âme, bénis l’Éternel! Que tout ce qui est en moi bénisse son saint nom!
2 Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
Mon âme, bénis l’Éternel, Et n’oublie aucun de ses bienfaits!
3 ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
C’est lui qui pardonne toutes tes iniquités, Qui guérit toutes tes maladies;
4 ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
C’est lui qui délivre ta vie de la fosse, Qui te couronne de bonté et de miséricorde;
5 ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
C’est lui qui rassasie de biens ta vieillesse, Qui te fait rajeunir comme l’aigle.
6 Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
L’Éternel fait justice, Il fait droit à tous les opprimés.
7 Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
Il a manifesté ses voies à Moïse, Ses œuvres aux enfants d’Israël.
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
L’Éternel est miséricordieux et compatissant, Lent à la colère et riche en bonté;
9 Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
Il ne conteste pas sans cesse, Il ne garde pas sa colère à toujours;
10 Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
Il ne nous traite pas selon nos péchés, Il ne nous punit pas selon nos iniquités.
11 Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
Mais autant les cieux sont élevés au-dessus de la terre, Autant sa bonté est grande pour ceux qui le craignent;
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
Autant l’orient est éloigné de l’occident, Autant il éloigne de nous nos transgressions.
13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
Comme un père a compassion de ses enfants, L’Éternel a compassion de ceux qui le craignent.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
Car il sait de quoi nous sommes formés, Il se souvient que nous sommes poussière.
15 Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
L’homme! Ses jours sont comme l’herbe, Il fleurit comme la fleur des champs.
16 Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
Lorsqu’un vent passe sur elle, elle n’est plus, Et le lieu qu’elle occupait ne la reconnaît plus.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
Mais la bonté de l’Éternel dure à jamais pour ceux qui le craignent, Et sa miséricorde pour les enfants de leurs enfants,
18 med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
Pour ceux qui gardent son alliance, Et se souviennent de ses commandements afin de les accomplir.
19 Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
L’Éternel a établi son trône dans les cieux, Et son règne domine sur toutes choses.
20 Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
Bénissez l’Éternel, vous ses anges, Qui êtes puissants en force, et qui exécutez ses ordres, En obéissant à la voix de sa parole!
21 Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
Bénissez l’Éternel, vous toutes ses armées, Qui êtes ses serviteurs, et qui faites sa volonté!
22 Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
Bénissez l’Éternel, vous toutes ses œuvres, Dans tous les lieux de sa domination! Mon âme, bénis l’Éternel!
