< Salme 103 >

1 Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
“A psalm of David.” Bless the LORD, O my soul! And all that is within me, bless his holy name!
2 Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
Bless the LORD, O my soul! And forget not all his benefits!
3 ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
Who forgiveth all thine iniquities; Who healeth all thy diseases;
4 ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
Who redeemeth thy life from the grave; Who crowneth thee with loving-kindness and tender mercies;
5 ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
Who satisfieth thine old age with good, So that thy youth is renewed like the eagle's.
6 Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
The LORD executeth justice And equity for all the oppressed.
7 Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
He made known his ways to Moses, His doings to the children of Israel.
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
The LORD is merciful and kind, Slow to anger and rich in mercy.
9 Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
He doth not always chide, Nor doth he keep his anger for ever.
10 Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
He hath not dealt with us according to our sins, Nor requited us according to our iniquities.
11 Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
As high as are the heavens above the earth, So great is his mercy to them that fear him.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
As far as the east is from the west, So far hath he removed our transgressions from us.
13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
Even as a father pitieth his children, So the LORD pitieth them that fear him.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
For he knoweth our frame, He remembereth that we are dust.
15 Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
As for man, his days are as grass; As a flower of the field, so he flourisheth.
16 Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
The wind passeth over it, and it is gone; And its place shall know it no more.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
But the mercy of the LORD is from everlasting to everlasting to them that fear him, And his righteousness to children's children,
18 med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
To such as keep his covenant, And remember his commandments to do them.
19 Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
The LORD hath established his throne in the heavens, And his kingdom ruleth over all.
20 Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
Bless the LORD, ye his angels, Ye mighty ones who do his commands, Hearkening to the voice of his word!
21 Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
Bless the LORD, all ye his hosts; Ye, his ministers, who do his pleasure!
22 Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
Bless the LORD, all his works, In all places of his dominion! Bless the LORD, O my soul!

< Salme 103 >