Salme 103
1 Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
Af David. Min Sjæl, lov HERREN, og alt i mig love hans hellige Navn!
2 Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
3 ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
4 ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
5 ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
han, som mætter din Sjæl med godt, saa du bliver ung igen som Ørnen!
6 Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
7 Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
barmhjertig og naadig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed;
9 Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
han gaar ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt paa Vrede;
10 Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
11 Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
Men saa højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
15 Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;
16 Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
18 med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter.
19 Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
20 Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst.
21 Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
22 Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
Lov HERREN, alt, hvad han skabte, paa hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
