Salme 102
1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
Aberante mmɔborɔni mpaebɔ. Osu kyerɛ Awurade bere a ɔwɔ ahohia mu. Awurade, tie me mpaebɔ; na ma me mmoa ho sufrɛ nnu wʼanim.
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
Mmfa wʼanim nhintaw me bere a mewɔ ahohia mu. Brɛ wʼaso ase ma me; na sɛ misu frɛ wo a, gye me so ntɛm.
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
Me nkwanna reyera te sɛ wusiw; me nnompe adɔ sɛ nyansramma.
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
Me koma abotow na akisa sɛ sare; na me kɔn nnɔ aduan.
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
Mʼapinisi dennen nti maka ɔhonam ne nnompe.
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
Mete sɛ sare so patu, te sɛ patu a ɔte nnwiriwii mu.
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
Meda hɔ a, mʼani gu so; mayɛ sɛ anomaa bi a ɔno nko ara si ɔdan atifi.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
Da mu nyinaa mʼatamfo bɔ me akutia. Wɔn a wodi me ho fɛw no bɔ me din de dome.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
Mede nsõ ayɛ mʼaduan na mede nusu fra me nsu mu
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
esiane wʼabufuwhyew dennen no nti, woama me so, ayi me asi nkyɛn.
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
Me nkwa nna te sɛ anwummere sunsuma; na mehyew sɛ sare.
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
Nanso wo Awurade, woyɛ ɔhene daa daa; na wo din a ahyeta no te hɔ daa awo ntoatoaso nyinaa mu.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
Wobɛsɔre na woahu Sion mmɔbɔ; bere adu sɛ wuhu no mmɔbɔ; bere a wohyɛe no aso.
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
Nʼabo som bo ma wʼasomfo; ne mfutuma hyɛ wɔn awerɛhow.
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
Amanaman no besuro Awurade din; asase so ahemfo nyinaa bedi wʼanuonyam ni.
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
Awurade bɛkyekyere Sion bio, na wapue wɔ nʼanuonyam mu.
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
Obetie mmɔborɔfo mpaebɔ; na ɔremmu nʼani ngu wɔn sufrɛ so.
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
Monkyerɛw eyi mma nkyirimma, sɛnea ɛbɛyɛ a wɔn a wonnya nwoo wɔn no bɛkamfo Awurade;
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
“Awurade hwɛɛ fam fi ne kronkronbea wɔ ɔsoro hɔ; ofi ɔsoro hwɛɛ asase,
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
sɛnea ɔbɛte nneduafo apinisi, na wɔagyaa wɔn a wɔabu wɔn kumfɔ no.”
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
Enti wɔbɛpae mu abɔ Awurade din wɔ Sion na wɔakamfo no wɔ Yerusalem,
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
bere a amanaman ne ahenni ahorow behyia mu na wɔasom Awurade.
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
Ɔmaa me yɛɛ mmerɛw wɔ bere a merenyin. Otwaa me nkwa nna so.
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
Enti mekae se, “Me Onyankopɔn, mfa me nkɔ, wɔ me nkwa nna mfimfini; wo mfe wɔ hɔ daa kodu awo ntoatoaso nyinaa mu.
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
Mfiase no wotoo asase fapem, na ɔsoro yɛ wo nsa ano adwuma.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
Ne nyinaa betwa mu na wo de, wobɛtena hɔ daa; wɔbɛtetew te sɛ atade. Wobɛsesa wɔn te sɛ ntama, na wɔbɛtow wɔn agu.
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
Nanso wote sɛnea wote, na wo mfe to rentwa da.
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
Wʼasomfo mma bɛtena nkwa mu wɔ wʼanim; na wɔn asefo ase betim wɔ wʼanim.”
