Salme 102

1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

Usliši mojo molitev, oh Gospod in moje vpitje naj pride do tebe.

2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

Svojega obraza ne skrivaj pred menoj na dan, ko sem v stiski; nagni k meni svoje uho. Na dan, ko kličem, mi naglo odgovori.

3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

Kajti moji dnevi so použiti kakor dim in moje kosti so sežgane kakor ognjišče.

4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

Moje srce je prizadeto in ovenelo kakor trava, tako da pozabljam jesti svoj kruh.

5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

Zaradi glasu mojega stokanja se moje kosti lepijo na mojo kožo.

6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

Podoben sem pelikanu iz divjine; podoben sem sovi v puščavi.

7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

Bedim in sem kakor vrabec sam na strehi.

8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

Moji sovražniki me ves dan grajajo in tisti, ki so besni name, prisegajo zoper mene.

9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

Kajti pepel sem jedel kakor kruh in svojo pijačo sem mešal z jokom,

10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

zaradi tvojega ogorčenja in tvojega besa, kajti vzdignil si me in me vrgel dol.

11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

Moji dnevi so kakor senca, ki se zmanjšuje in izsušen sem kakor trava.

12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

Toda ti, oh Gospod, boš ostal na veke in tvoj spomin vsem rodovom.

13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

Vstal boš in imel usmiljenje do Siona, kajti čas, da mu [izkažeš] naklonjenost, da, določeni čas je prišel.

14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

Kajti tvoji služabniki uživajo v njegovih kamnih in so naklonjeni njegovemu prahu.

15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

Tako se bodo pogani bali Gospodovega imena in vsi kralji zemlje tvoje slave.

16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

Ko bo Gospod zgradil Sion, se bo prikazal v svoji slavi.

17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

Upošteval bo molitev revežev in ne bo preziral njihove molitve.

18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

To bo zapisano za prihajajoči rod; in ljudstvo, ki bo ustvarjeno, bo hvalilo Gospoda.

19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

Kajti on je pogledal dol iz višine svojega svetišča, z nebes je Gospod pogledal zemljo,

20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

da usliši stokanje jetnika, da osvobodi tiste, ki so določeni za smrt,

21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

da oznani Gospodovo ime na Sionu in njegovo hvalo v Jeruzalemu,

22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

ko se zberejo skupaj ljudstva in kraljestva, da služijo Gospodu.

23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

Oslabil je mojo moč na poti, skrajšal je moje dneve.

24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

Rekel sem: »Oh moj Bog, ne odstrani me v sredi mojih dni; tvoja leta so skozi vse rodove.«

25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

Od davnine si položil temelj zemlji in nebo je delo tvojih rok.

26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

Ta [dva] bosta izginila, toda ti boš ostal. Da, vsa se bosta postarala kakor obleka; zamenjal ju boš kakor suknjo in bosta zamenjani,

27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

toda ti si isti in tvoja leta ne bodo imela konca.

28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

Otroci tvojih služabnikov bodo nadaljevali in njihovo seme bo utrjeno pred teboj.