Salme 102
1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
IEOWA, kom kotin ereki ai kapakap, o ai weriwer en lel on komui!
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
Kom der kotin karirala jilan ir mo i ni ran en ai apwal; kom kotin kapaike don ia karon omui kan; ni ran o, me i likelikwir, kom kotin mani ia madan!
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
Pwe ai ran akan kin tanwei dueta adiniai, o kokon ai kan ronalar dueta nan kijiniai.
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
Kapedi monedier dueta ra, I me i monoke kila ai manamana.
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
Kokon o uduk ai mon penaer pweki ai weriwer o janejan.
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
Nai rajon pelikan nan jap tan, o rajon daap nan waja lijelipin.
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
I kin papad o rajon manpir kelep amen, me mondi pon oj en im o.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
Ai imwintiti kin lalaue ia jan ni manjan lel ni jautik, o me palian ia, kin kaula kin ia.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
Pwe i kin kankan paj dueta prot, o lim ai pil kin doloki pil en maj ai.
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
Pweki omui onion o onion melel; pwe kom kotin pok ia da, ap kaje ia di.
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
Ai ran akan tanwei dueta mota, o i monedier dueta ra.
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
A komui Main leowa pan kotikoteta kokolata, o kupur omui pan jan eu kainok lel eu potopoteta.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
Kom pan kotida o kupurela Jion, pwe anjau leler, mo kom pan kotin mak on i, a auer leler.
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
Pwe japwilim omui ladu kan kin pok on takai (en Jion), o re injenjuedeki moan im akan,
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
O men liki kan pan majak mar en leowa, o Nanmarki en jap akan karoj omui linan.
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
Pwe leowa kotin kauadar Jion. A kotin pwarada ni a linan.
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
A kotin wukedoke don kapakap en me jamama o, o a jota kotin mamaleki a kapakap.
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
Mepukat pan kileledi on kainok en mur akan; o wei eu, me pan wiaui, pan kapina Ieowa.
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
Pwe a kotin ireron jan mol a jaraui ileile; Ieowa kotin ireron jappa jan nanlan.
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
Pwen ereki janejan en me jalidi kan, pwen lapwada, me kiledi oner kamela.
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
Pwe mar en Ieowa en lolok jili nan Jion, o a kapinapa nan Ierujalem.
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
Kainok kan lao pokon pene o wei kan, pwen papa on Ieowa.
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
A kotiki janer ai kelail pon al o, a kamotemotelar ai ran akan.
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
I potoan on: Ai Kot, kom der kotikiwei jan ia ni apali en ai ran akan. Omui par akan kin jan eu kainok lel eu kokolata.
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
Kom kotin kajonedier jappa maj o, o lan pokon me dodok en lim omui.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
Irail pan jorela, a kom pan kotikot eta. Irail pan marinala rajon tuk en likau eu. Kom pan kotin kawuk ir ala likamata likau eu, irail ap pan wukila.
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
A kom pan deudeuta o anjaun omui rojon jota pan tukedi.
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
Nain japwilim omui ladu kan pan mimieta, o kadaudok a pan pwaida re omui.
