Salme 102
1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
En bønn av en elendig, når han vansmekter og utøser sin sorg for Herrens åsyn. Herre, hør min bønn og la mitt rop komme til dig!
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
Skjul ikke ditt åsyn for mig på den dag jeg er i nød! Bøi ditt øre til mig! På den dag jeg roper, skynd dig å svare mig!
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
For mine dager er faret bort som en røk, og mine ben er forbrent som en brand.
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
Mitt hjerte er stukket som en urt og fortørket; for jeg har glemt å ete mitt brød.
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
For mine lydelige sukks skyld henger mine ben ved mitt kjøtt.
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
Jeg ligner pelikanen i ørkenen, jeg er som uglen på øde steder.
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
Jeg våker og er blitt som en enslig fugl på taket.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
Hele dagen spotter mine fiender mig; de som raser mot mig, sverger ved mig.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
For jeg eter aske som brød og blander min drikk med gråt
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
for din vredes og din harmes skyld; for du har løftet mig op og kastet mig bort.
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
Mine dager er som en hellende skygge, og selv visner jeg som en urt.
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
Men du, Herre, du troner til evig tid, og ditt minne varer fra slekt til slekt.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
Du vil reise dig, du vil forbarme dig over Sion; for det er tiden til å være det nådig, timen er kommet.
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
For dine tjenere elsker dets stener, og de ynkes over dets støv.
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
Og hedningene skal frykte Herrens navn, og alle jordens konger din herlighet.
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
For Herren har bygget Sion, han har åpenbaret sig i sin herlighet.
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
Han har vendt sig til de hjelpeløses bønn, og han har ikke foraktet deres bønn.
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
Dette skal bli opskrevet for den kommende slekt, og det folk som skal skapes, skal love Herren.
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
For han har sett ned fra sin hellige høide, Herren har fra himmelen skuet til jorden
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
for å høre den fangnes sukk, for å løse dødens barn,
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
forat de i Sion skal forkynne Herrens navn og hans pris i Jerusalem,
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
når de samler sig, folkeslagene og rikene, for å tjene Herren.
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
Han har bøiet min kraft på veien, han har forkortet mine dager.
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
Jeg sier: Min Gud, ta mig ikke bort midt i mine dager! Dine år varer fra slekt til slekt.
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
Fordum grunnfestet du jorden, og himlene er dine henders gjerning.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
De skal forgå, men du blir stående; de skal alle eldes som et klæde, som et klædebon omskifter du dem, og de omskiftes,
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
men du er den samme, og dine år får ingen ende.
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
Dine tjeneres barn skal bo i ro, og deres avkom skal stå fast for ditt åsyn.
