Salme 102

1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

Fivavaky ny ory, raha reraka izy ka mandoatra ny alahelony eo anatrehan’ i Jehovah. Jehovah ô, henoy ny fivavako, Ary aoka hankeo aminao ny fitarainako.

2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

Aza manafina ny tavanao amiko amin’ ny andro fahoriako; Atongilano amiko ny sofinao; Amin’ ny andro itarainako dia faingàna hamaly ahy.

3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

Fa levon-ko setroka ny androko Ary ny taolako mahamay tahaka ny forohana.

4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

Taninina tahaka ny ahitra ny foko ka malazo; Fa hadinoko na dia ny fihinanan-kanina aza.

5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

Noho ny fisentoan’ ny foko Ny taolako miraikitra amin’ ny hoditro.

6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

Tahaka ny sama any an-efitra aho, Ary tahaka ny vorondolo any an-tanànaolo.

7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

Tsy mahita tory aho Sady tahaka ny tsikirity irery eo an-tampontrano.

8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

Mandatsa ahy mandrakariva ny fahavaloko. Izay misafoaka amiko dia manao ahy ho fiozonana.

9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

Fa lavenona no nohaniko tahaka ny mofo; Ary ny zavatra nosotroiko noharoharoiko ny ranomasoko,

10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

Noho ny fahaviniranao sy ny fahatezeranao; Fa naingainao aho, kanefa natontanao indray.

11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

Ny androko dia tahaka ny aloka efa mandroso; Ary efa malazo tahaka ny ahitra aho.

12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

Nefa Hianao, Jehovah ô, mipetraka manjaka mandrakizay; Ary ny fahatsiarovana Anao mihatra amin’ ny taranaka fara mandimby.

13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

Hianao hitsangana ka hamindra fo amin’ i Ziona; Fa efa andro hamindram-po aminy izao; Eny, tonga ny fotoana.

14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

Fa sitraky ny mpanomponao ny vatony, Sady malahelo ny vovo-taniny izy.

15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

Hatahotra ny anaran’ i Jehovah ny jentilisa, Ary ny mpanjaka rehetra amin’ ny tany hatahotra ny voninahitrao;

16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

Fa Jehovah nanangana an’ i Ziona; Niseho tamin’ ny voninahiny Izy;

17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

Nijery ny fivavaky ny mahantra Izy Ka tsy nanevateva ny fivavany.

18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

Hosoratana ho an’ ny taranaka mandimby izany; Ary izay firenena mbola hoforonina no hidera an’ i Jehovah;

19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

Fa Izy nitazana tany amin’ ny fitoerany masìna any amin’ ny avo. Tany an-danitra no nitsinjovan’ i Jehovah ny tany,

20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

Mba hihaino ny fisentoan’ ny mpifatotra Sy hanafaka izay voatendry ho faty,

21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

Mba hotorina any Ziona ny anaran’ i Jehovah, Ary ny fiderana Azy any Jerosalema,

22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

Rehefa tafangona ny firenena Sy ny fanjakana maro hanompo an’ i Jehovah.

23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

Efa nahaketraka ny heriko tany an-dalana Izy; Efa nahafohy ny androko Izy;

24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

Hoy izaho: Andriamanitro ô; aza maka ahy an-tenatenan’ ny androko; Ny taonanao mihatra amin’ ny taranaka fara mandimby.

25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

Tany aloha no nanorenanao ny tany; Ary asan’ ny tananao ny lanitra.

26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

Ireo dia ho levona, fa Hianao no maharitra; Izy rehetra ho rovitra toy ny fitafiana; Toy ny lamba no hanovanao azy, ka hovana izy;

27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

Fa Hianao no tsy miova, Ary ny taonanao no tsy ho tapitra.

28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

Ny zanaky ny mpanomponao handry fahizay, Ary ny taranany hampitoerina eo anatrehanao.