Salme 102
1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
oratio pauperis cum anxius fuerit et coram Domino effuderit precem suam Domine exaudi orationem meam et clamor meus ad te veniat
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
non avertas faciem tuam a me in quacumque die tribulor inclina ad me aurem tuam in quacumque die invocavero te velociter exaudi me
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
quia defecerunt sicut fumus dies mei et ossa mea sicut gremium aruerunt
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
percussum est ut faenum et aruit cor meum quia oblitus sum comedere panem meum
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
a voce gemitus mei adhesit os meum carni meae
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
similis factus sum pelicano solitudinis factus sum sicut nycticorax in domicilio
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
vigilavi et factus sum sicut passer solitarius in tecto
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
tota die exprobrabant mihi inimici mei et qui laudabant me adversus me iurabant
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
quia cinerem tamquam panem manducavi et poculum meum cum fletu miscebam
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
a facie irae et indignationis tuae quia elevans adlisisti me
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
dies mei sicut umbra declinaverunt et ego sicut faenum arui
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
tu autem Domine in aeternum permanes et memoriale tuum in generationem et generationem
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
tu exsurgens misereberis Sion quia tempus miserendi eius quia venit tempus
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
quoniam placuerunt servis tuis lapides eius et terrae eius miserebuntur
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
et timebunt gentes nomen Domini et omnes reges terrae gloriam tuam
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
quia aedificabit Dominus Sion et videbitur in gloria sua
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
respexit in orationem humilium et non sprevit precem eorum
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
scribantur haec in generationem alteram et populus qui creabitur laudabit Dominum
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
quia prospexit de excelso sancto suo Dominus de caelo in terram aspexit
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
ut audiret gemitum conpeditorum ut solvat filios interemptorum
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
ut adnuntiet in Sion nomen Domini et laudem suam in Hierusalem
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
in conveniendo populos in unum et reges ut serviant Domino
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
respondit ei in via virtutis suae paucitatem dierum meorum nuntia mihi
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
ne revoces me in dimidio dierum meorum in generationem et generationem anni tui
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
initio tu Domine terram fundasti et opera manuum tuarum sunt caeli
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
ipsi peribunt tu autem permanes et omnes sicut vestimentum veterescent et sicut opertorium mutabis eos et mutabuntur
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
tu autem idem ipse es et anni tui non deficient
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
filii servorum tuorum habitabunt et semen eorum in saeculum dirigetur
