Salme 102

1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

[Pre lun sie Mwet Totola, su Fahkak Mwe Keok lal nu sin LEUM GOD] Porongo pre luk, O LEUM GOD, Ac lohng tung luk ke nga suk kasru sum!

2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

Nikmet ngetla likiyu In pacl in ongoiya nu sik. Lipsreyu, Ac sa in topukyu ke nga pang nu sum.

3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

Moul luk fahsr in wanginla oana kulasr, Ac monuk folla oana sie e firir.

4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

Futungyuki nga oana mah paola, Ac wanginla pwar luk in mongo.

5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

Nga sasao ke pusra lulap, Ac wanginla ma keik sayen sri na kolo.

6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

Nga oana sie won lemnak yen mwesis, Ac oana sie won owl yen ma musalla ac wangin ma fac.

7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

Nga oanna tia motul; Nga oana sie won mukaimtal su muta fin mangon sie lohm.

8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

Mwet lokoalok luk elos akkolukyeyu ke len fon; Elos su aksruksrukyeyu elos orekmakin inek oana sie mwe selnga.

9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

Nga mongo apat oana bread, Ac karyak ma nimuk ke sroninmutuk.

10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

Ke sripen sulung ac mulat lom Oru kom srukyuyak ac sisyula.

11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

Moul luk oana lul in eku, Ac nga mongeni oana mah paola.

12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

Tusruktu kom, O LEUM GOD, fah tokosra ma pahtpat, Ac fwil nukewa fah esam kom.

13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

Kom ac fah tuyak ac pakomuta Zion, Tuh pacl fal kom in pakomutal — Nuna pacl fal la pa inge.

14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

Mwet kulansap lom elos lungse el, Finne kunausyukla el. Elos pakomutal, Finne el musalla.

15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

Mutunfacl uh fah sangeng sin LEUM GOD; Tokosra nukewa fin faclu fah sangeng ke ku lal.

16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

Ke LEUM GOD El sifil musaeak Zion, El ac fah akkalemye fulat lal.

17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

El ac fah porongo pusren mwet sisila lal, Ac lohng pre lalos.

18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

Simusla ma LEUM GOD El oru inge nu sin fwil tok uh, Tuh mwet ma soenna isusla in mau wi kaksakin LEUM GOD.

19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

LEUM GOD El ngeti liki acn mutal sel lucng, El ngeti inkusrao me nu faclu.

20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

El lohng sasao lun mwet kapir Ac tulalosla su wotyang nu ke misa.

21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

Ouinge Inel ac fah fwackyuk in Zion; Ac fah kaksakinyuk El in Jerusalem

22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

Ke mutanfahl uh ac tokosrai nukewa ac fah tukeni Ac alu nu sin LEUM GOD

23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

LEUM GOD El oru nga munasla ke nga srakna fusr; El akfototoyela moul luk.

24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

O God, nikmet eisyula inge Meet liki nga matuoh. O LEUM GOD, kom moul ma pahtpat.

25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

In pacl loeloes somla kom orala faclu, Ac ke poum sifacna kom orala kusrao.

26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

Ma inge ac wanginla, a kom fah mutana; Ma inge ac mahi oana nuknuk; Kom fah sisla oana nuknuk, Na elos fah wanginla.

27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

A kom ac nuna oaya ah, Ac moul lom ac tiana safla.

28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

Tulik natusr elos ac fah moul in misla; Na ke karinginyuk lom Fwil natulos ac fah oakwuki in misla.