Salme 102

1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

Ra Anumzamoka nunamuni'a nentahinka, naza huogu'ma zavi krafama nehuana antahinamio.

2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

Kna zampima mani'nesugenka, kavugosa rukrahe hunka kamefira huonaminka, kagesa antahinamio. Ana nehunka naza huogu'ma kezankema nehanugenka, ame hunka naza huo.

3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

Kumo'ma mareriteno ame huno fanane hiaza hu'na osi'a knafi mani'nena fanane hu'za nehugeno, zaferinanifintira teve rukru nehigeno, tevemo'ma tankanu'zama teganinkani nehiankna zaferinanimo'a nehie.

4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

Zagemo'ma trazama temagigeno'ma hiaza huno nagu'amo'a evuramitfaza nehige'na, ne'zana onesanua nagesa nehie.

5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

Karagi'ma ruazamo higeno, navufgamo'a zaferinare vuno ome kamare'ne.

6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

Hagege huno vahe omani ka'ma kokampi komutomo'ma hiaza hu'na nagrake nemani'na, atrazageno haviza hige'za vahera nomaniza kumatamimpi, komutomo'ma manino vano hiaza nehue.

7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

Kenagera navura mase'noanagi, antahintahimo'a eri'zana erivava hige'na, navura omase'noe. Ana hige'na nomofo agofetu'ma namamo agraku akoheno maniaza hu'na nemanue.

8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

Nagri ha' vahe'mo'za maka zupa kiza zokago ke hunantevava nehaze. Ana nehu'za vahe'ma kema nezamasu'za zamazeri havizama hunakura, nagri nagi ahenente'za hu havizana hunezmantaze.

9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

Ne'zama neaza hu'na ta'nefara nene'na, tima nofina navunumo'a eramige'na, navunu'ene tina ne'noe.

10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

Na'ankure kagra tusi krimpa ahenantenka, nagrira nazeri sga hutenka matevu natre'nane.

11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

Nagra za'za kna omanigahuankino knanimo'a ame huno kinaga fre zagemofo amema'amo'ma hiaza huno vaga neresnige'na, trazamo osapareaza hu'na hagege nehue.

12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

Hianagi Ra Anumzamoka kagra kinia maninka za'zate kegava hunka vugahane. Ana hu'nesnanke'za henkama mani'za vanaza vahe'mo'zanena ana zankura zamagera okanigahaze.

13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

Kagra otinka Saioni rankumakura kasunku huntegahane. Na'ankure kagrama kasunku'ma huntenka aza hugahue hunkama huhampri'nana kna fatgo eankinka, kavesinentenka aza hugahane.

14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

Saioni kumapi havemo'a haviza hu'neanagi, eri'za vahekamo'za tusiza hu'za avesinte'naze. Ana nehu'za menima kumamo'ma haviza higeno kugusopa moke'ma hu'nea zankura, tusiza hu'za zamasunku hunentaze.

15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

Maka kokankoka mopafima mani'naza vahe'mo'za Ra Anumzamofo agigura zamahirahiku nehu'za, avuga zamarena regahaze. Ana nehanage'za maka ama mopafi kini vahe'mo'za Anumzamoka hihamu masaka'agura koro hugahaze.

16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

Na'ankure Ra Anumzamo'a Jerusalemi kuma'ma ete eri so'ema huno negino, Agra'a hihamu masa'afima eama'ma hania zanku anara hugahaze.

17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

Ana nehuno zamunte omane zamavufaga zamavapa nemaniza nagamokizmi nunamuna antahi nezamino, nazankuro nunamuma hu'za antahima kesaza nunamu kezmia antahi amnea osugahie.

18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

Ama ana zankura avontafepi krente'ne sanunke'za henkama fore hu anante anante'ma hanaza vahe'mo'za hampari'za antahigahaze. Ana nehanage'za henkama fore'ma hanaza vahe'mo'za Ra Anumzamofo agi'a ahentesga hugahaze.

19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

Ra Anumzamo'a onagamu ruotgema hu'nea noma'afi mani'neno, kefenkateno ama mopafina nege.

20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

Hagi kinafima mani'naza vahe'mo'zama karagi'ma nerazazana nentahino, zamahe frigahune hu'za hu'naza kina vahera katufe zamatre'naku anara nehie.

21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

Ana'ma hanige'za Saioni agonafina Ra Anumzamofo agi'a huama nehanage'za, Jerusalemi kumapina agri agia ahentesga hugahaze.

22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

Maka ama mopafima kokankokama nemaniza vahe'mo'za, magopi eme eritru nehanage'za, maka ama mopafima kinimo'ma kvama huterema hu'nea mopareti e'za Jerusalemi kumapina Ra Anumzamofo mono eri'zana emerintegahaze.

23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

Ozafa ore kasefa vahe mani'nogeno, Ra Anumzamo'a nagri hankavea eri netreno, knani'a eri atupa hu'ne.

24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

Ana higena Anumzamofonkura amanage hu'na hu'noe. Anumzanimoka kasefa vahe mani'noanki, knani'a eri atupara hunka ama mopafintira nazeri otro. Kagra ofri manivava hunka neana Anumza mani'nane.

25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

Korapara Kagra ama mopamo'ma regrino'ma me'nia trara tro hunentenka, monare'ma me'nea zantamina Kagra kazanteti tro huzmante'nane.

26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

Ana zantamimo'za vagaresazanagi, Kagra manivava hunka vugahane. Atafa kukenamo'ma hiaza huke ome haviza hugaha'e. Kasefa kukena eri nehankreno atafa kukenama hate atregeno'ma viaza hunka zanazeri atresankeke vagaregaha'e.

27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

Hianagi Kagra mago avamenteke maninka nevnankeno, kafu kamo'enena vagaore vuvava huno vugahie.

28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

Kagri eri'za vahe'mokzimi mofavre nagara, Kagra kegava hu so'e huzmante'snanke'za knare hu'za manigahaze. Ana'ma hananke'zama manine'za kase zamantesnaza mofavre nagapinti'ma efore'ma hu'za vnaza vahe'mo'za, kagrane magoka knare hu'za manigahaze.