Salme 102

1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

Doa orang sengsara yang dalam keadaan letih lesu mengeluh kepada TUHAN. Ya TUHAN, dengarlah doaku, biarlah seruanku sampai kepada-Mu.

2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

Jangan berpaling daripadaku bila aku dalam kesusahan. Dengarlah bila aku berseru, dan jawablah aku segera.

3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

Hidupku menghilang seperti asap; tulang-tulangku membara seperti api.

4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

Aku lesu seperti rumput kering, dan kehilangan nafsu makan.

5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

Aku mengerang dengan nyaring; badanku tinggal kulit pembungkus tulang.

6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

Aku seperti burung undan di padang gurun, seperti burung hantu di reruntuhan yang sepi.

7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

Aku tak bisa tidur, seperti burung yang kesepian di atap rumah.

8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

Sepanjang hari musuh menghina aku; namaku dijadikan kutuk oleh orang yang marah kepadaku.

9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

Aku makan abu seperti roti, minumanku bercampur air mata,

10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

sebab Engkau telah mengangkat dan melemparkan aku dalam kemarahan-Mu yang menyala-nyala.

11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

Hidupku berlalu seperti bayangan di waktu petang; aku menjadi layu seperti rumput.

12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

Tapi Engkau, ya TUHAN, Raja untuk selama-lamanya, tetap diingat turun-temurun.

13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

Engkau akan bangkit dan mengasihani Sion, saatnya sudah tiba untuk berbelaskasihan kepadanya.

14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

Sebab hamba-hamba-Mu mencintai dia, biarpun ia sudah menjadi reruntuhan. Mereka merasa kasihan kepadanya, walaupun ia sudah menjadi debu.

15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

Kuasa TUHAN akan ditakuti oleh bangsa-bangsa; dan keagungan-Nya disegani oleh semua raja,

16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

apabila TUHAN membangun Sion kembali, dan tampil dalam keagungan-Nya.

17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

Ia akan mendengar doa umat-Nya yang melarat, dan tidak menolak permohonan mereka.

18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

Tulislah semua perbuatan TUHAN untuk angkatan yang akan datang, supaya bangsa yang belum dilahirkan dapat memuji Dia.

19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

TUHAN memandang dari tempat-Nya yang tinggi, dari surga Ia menengok ke bumi

20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

untuk mendengar keluh-kesah orang tahanan dan membebaskan orang yang dihukum mati.

21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

Maka nama-Nya akan diwartakan di Sion, dan Ia akan dipuji-puji di Yerusalem,

22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

waktu bangsa-bangsa dan kerajaan-kerajaan berhimpun untuk berbakti kepada TUHAN.

23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

TUHAN mematahkan kekuatanku waktu aku masih muda, dan memperpendek umurku.

24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

Lalu aku berkata, "Ya Allah jangan mengambil nyawaku di pertengahan hidupku." TUHAN, Engkau hidup selama-lamanya,

25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

dahulu Engkau menjadikan bumi; langit pun karya tangan-Mu.

26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

Semua itu akan lenyap, tetapi Engkau tetap ada; semua itu akan usang seperti pakaian. Engkau membuangnya seperti baju tua, lalu semuanya akan musnah.

27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

Tetapi Engkau tetap sama, hidup-Mu tak akan berakhir.

28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

Anak cucu kami akan hidup dengan tentram, dan selalu aman dalam perlindungan-Mu.