Salme 102

1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

Koute lapriyè mwen, O SENYÈ! Epi kite kri sekou mwen rive bò kote Ou.

2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

Pa kache figi Ou sou mwen nan jou gwo twoub mwen an; Panche zòrèy Ou bò kote m. Nan jou ke m rele Ou a, reponn mwen vit.

3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

Paske jou m yo te manje nèt nan lafimen, e zo m te chofe tankou yon chemine.

4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

Kè m fin frape tankou zèb. Li fennen nèt. Anverite, mwen bliye manje pen mwen.

5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

Akoz gwo bri kri mwen yo, zo m yo kole sou chè m.

6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

Mwen sanble ak yon grangozye nan dezè. Mwen tankou yon frize nan gran savann.

7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

Mwen kouche zye tou louvri. Mwen tankou yon zwazo izole sou twati kay la.

8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

Lènmi m yo repwoche m tout lajounen. (Sila) ki moke m yo sèvi ak non mwen kon madichon.

9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

Paske mwen te manje sann kon pen e mele bwason m ak dlo zye m,

10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

akoz endiyasyon avèk kòlè Ou. Ou te leve m wo e te jete m lwen.

11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

Jou m yo tankou yon lonbraj ki vin long. Mwen vin fennen tankou zèb.

12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

Men Ou menm, O SENYÈ, Ou dire jis pou tout tan E non Ou jis a tout jenerasyon yo.

13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

Ou va leve pou fè pitye sou Sion, paske se lè pou fè li gras. Lè apwente a fin rive l.

14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

Anverite, sèvitè Ou yo twouve plezi nan wòch li yo. Yo plen tristès akoz pousyè li.

15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

Pou sa, nasyon yo va krent non SENYÈ a, e tout wa latè yo va krent glwa Ou.

16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

Paske se SENYÈ a ki te ranfòse Sion. Li te parèt nan glwa Li.

17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

Li te prete atansyon a lapriyè malere yo, e pa t meprize priyè yo.

18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

Sa va ekri pou jenerasyon k ap vini an. Pou yon pèp ki poko kreye kapab bay lwanj a SENYÈ a.

19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

Li te gade anba soti nan wotè sen Li an. Soti nan syèl la, SENYÈ a te veye sou latè,

20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

pou tande vwa plenyen a prizonye a, pou mete an libète (sila) ki te kondane a lanmò yo,

21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

Pou lezòm ta kab pale sou non SENYÈ a nan Sion, e bay lwanj Li nan Jérusalem,

22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

pandan pèp yo rasanble ansanm ak wayòm yo, pou sèvi SENYÈ a.

23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

Li fin febli fòs mwen nan chemen an. Li rakousi nonb de jou mwen yo.

24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

Mwen te di: “O Bondye mwen an, pa rache m nan mitan jou mwen yo. Ane pa Ou yo dire pandan tout jenerasyon yo.

25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

Depi tan ansyen yo, Ou te fonde latè, e syèl yo se zèv lamen Ou yo.

26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

Malgre yo peri, Ou menm va rete toujou. Wi, tout bagay nan yo va vin epwize tankou yon vètman. Tankou rad, Ou va chanje yo, e yo va chanje.

27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

Men Ou menm, se menm jan an Ou ye. Ane pa Ou yo p ap janm fini.

28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

Pitit a sèvitè Ou yo va kontinye, e desandan pa yo va etabli devan Ou.”