Salme 102
1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
Prière d'un malheureux qui, plongé dans la douleur, épanche sa plainte devant l'Éternel. Éternel, écoute ma prière, et que ma complainte arrive jusqu'à toi!
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
Ne me cache pas ta face au jour de ma détresse! Penche vers moi ton oreille, quand je t'invoque! hâte-toi! exauce-moi!
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
Car mes jours, comme une fumée, se sont évanouis, et mes os sont embrasés, comme un tison ardent.
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
Frappé comme la plante, mon cœur s'est flétri; car j'oublie de manger mon pain.
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
Par l'effet des sanglots que j'exhale, mes os s'attachent à ma chair.
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
Je ressemble au pélican du désert, je suis comme le chat-huant des masures.
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
J'ai perdu le sommeil, et je suis tel que sur un toit l'oiseau solitaire.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
Tous les jours mes ennemis m'outragent; follement animés contre moi, ils emploient mon nom pour maudire.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
Car je mange la cendre au lieu de pain, et je trempe mon breuvage de mes pleurs,
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
à cause de ton courroux et de ta fureur; car tu m'as soulevé, et m'as précipité.
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
Mes jours sont comme les ombres allongées, et je sèche comme l'herbe.
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
Mais toi, Seigneur, tu es éternellement sur ton trône, et ton nom demeure à travers tous les âges.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
Tu te lèveras, tu prendras pitié de Sion; car il est temps de prendre pitié d'elle: le moment est venu.
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
Car les vœux de tes serviteurs sont pour les pierres de Sion, et ils sont affectionnés à ses ruines…
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
Alors les peuples révéreront le nom de l'Éternel, et tous les rois de la terre, ta majesté!
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
Oui, l'Éternel relèvera Sion, Il apparaîtra dans sa gloire.
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
Il se tourne vers les pauvres qui prient, et Il ne dédaigne pas leur prière.
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
Que ceci soit écrit pour l'âge futur, et que le peuple qui naîtra, loue l'Éternel!
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
Car Il regarde du lieu très haut de sa sainteté, l'Éternel abaisse des Cieux ses regards sur la terre,
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
pour entendre les soupirs des captifs, pour libérer les enfants de la mort,
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
afin qu'ils redisent en Sion le nom de l'Éternel, et ses louanges dans Jérusalem,
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
lors du concours universel des peuples, et des royaumes qui viendront servir l'Éternel.
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
Au milieu du voyage Il a brisé ma force, abrégé mes jours.
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
Je dis: Mon Dieu, ne m'enlève pas à la moitié de mes jours! A travers tous les âges tes années se perpétuent.
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
Jadis tu fondas la terre, et les Cieux sont l'ouvrage de tes mains.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
Ils périront, mais tu subsisteras; tout entiers ils s'useront comme un vêtement; tu les changeras comme un habit, et ils changeront;
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
mais toi, tu demeures le même, et tes années n'ont point de terme.
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
Les enfants de tes serviteurs auront leur séjour, et leur race subsistera devant toi.
