Salme 102

1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

Éternel, écoute ma prière, et que mon cri parvienne jusqu'à toi!

2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

Ne me cache point ta face; au jour de ma détresse, incline vers moi ton oreille; au jour que je t'invoque, hâte-toi, réponds-moi!

3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

Car mes jours s'en vont comme la fumée, et mes os sont brûlés comme un foyer.

4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

Mon cœur a été frappé, et s'est desséché comme l'herbe; tellement que j'ai oublié de manger mon pain.

5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

A force de crier en gémissant, mes os sont attachés à ma chair.

6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

Je ressemble au pélican du désert; je suis comme la chouette des masures.

7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

Je veille, et je suis semblable à un passereau solitaire sur le toit.

8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

Tous les jours mes ennemis m'outragent, et mes adversaires en fureur jurent par mon nom.

9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

Car j'ai mangé la cendre comme le pain, et j'ai mêlé ma boisson de pleurs,

10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

A cause de ton indignation et de ton courroux; car tu m'as enlevé et jeté au loin.

11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

Mes jours sont comme l'ombre à son déclin, et je deviens sec comme l'herbe.

12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

Mais toi, Éternel, tu règnes à perpétuité, et ta mémoire dure d'âge en âge.

13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

Tu te lèveras, tu auras compassion de Sion; car il est temps d'en avoir pitié; car le moment est venu.

14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

Car tes serviteurs sont affectionnés à ses pierres, et ils ont pitié de sa poussière.

15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

Alors les peuples craindront le nom de l'Éternel, et tous les rois de la terre, ta gloire;

16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

Quand l'Éternel aura rebâti Sion, qu'il aura paru dans sa gloire,

17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

Qu'il aura écouté la requête des désolés, et n'aura pas dédaigné leur supplication.

18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

Cela sera écrit pour la génération à venir; et le peuple qui sera créé, louera l'Éternel.

19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

Parce qu'il aura regardé du lieu élevé de sa sainteté, et que des cieux l'Éternel aura jeté les yeux sur la terre,

20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

Pour entendre les gémissements des captifs, pour délivrer ceux qui sont voués à la mort;

21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

Afin qu'on célèbre en Sion le nom de l'Éternel, et sa louange dans Jérusalem,

22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

Quand tous les peuples s'assembleront, et tous les royaumes, pour servir l'Éternel.

23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

Il a abattu ma force en chemin; il a abrégé mes jours.

24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

J'ai dit: Mon Dieu, ne m'enlève pas au milieu de mes jours. Tes années sont d'âge en âge.

25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

Tu as jadis fondé la terre, et les cieux sont l'ouvrage de tes mains.

26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

Ils périront, mais toi tu subsisteras; ils vieilliront tous comme un vêtement; tu les changeras comme un habit, et ils seront changés.

27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

Mais toi, tu es toujours le même, et tes années ne finiront point.

28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

Les enfants de tes serviteurs habiteront en repos, et leur postérité sera affermie devant toi.