Salme 102
1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
The prayer: for a weary and suffering person who pours out their grief to the Lord. Hear my prayer, O Lord; let my cry for help come to you.
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
Hide not your face from me in the day of my distress. Incline your ear to me: when I call, answer me speedily.
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
For my days pass away like smoke: my bones are burned through as with fire.
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
My heart is scorched, withered like grass; I forget to eat my bread.
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
By reason of my loud groaning, my flesh clings to my bones.
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
Like a desert-owl of the wilderness, like an owl among ruins am I.
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
I make my sleepless lament like a bird on the house-top alone.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
All the day wild foes revile me, using my name for a curse.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
For ashes have been my bread, and tears have been mixed with my cup.
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
Because of your passionate anger, you did raise me, then hurl me to the ground.
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
My days come to an end, shadows lengthen, I wither like grass.
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
But you, O Lord, are enthroned forever, your fame endures to all generations.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
You will arise and have pity on Zion; it’s time to be gracious; her hour has come.
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
For even her stones are dear to your servants, even the dust of her ruins they look on with love.
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
Then the nations will revere the name of the Lord and all the kings of the earth his glory,
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
when the Lord shall have built up Zion, and revealed himself in his glory,
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
in response to the prayer of the destitute, whose prayer he will not despise.
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
Let this be recorded for ages to come, that the Lord may be praised by a people yet unborn.
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
For he shall look down from his holy height, from the heavens the Lord will gaze on the earth,
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
to hear the groans of the prisoner, to free those who are doomed to die;
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
that people may recount the Lord’s fame in Zion, and the praise of him in Jerusalem,
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
when the nations are gathered together, and the kingdoms, to worship the Lord.
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
He has broken my strength on the way, he has shortened my days.
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
I will say, “My God, take me not hence in the midst of my days. “Your years endure age after age.
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
Of old you have founded the earth, and the heavens are the work of your hands.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
They shall perish; but you do stand. They shall all wax old like a garment, and change as a robe you will change them.
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
But you are the same, your years are endless.
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
The children of your servants abide, evermore shall their seed be before you.”
