< Salme 102 >
1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
The prayer of the pauper, when he was anxious, and so he poured out his petition in the sight of the Lord. O Lord, hear my prayer, and let my outcry reach you.
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
Do not turn your face away from me. In whatever day that I am in trouble, incline your ear to me. In whatever day that I will call upon you, heed me quickly.
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
For my days have faded away like smoke, and my bones have dried out like firewood.
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
I have been cut down like hay, and my heart has withered, for I had forgotten to eat my bread.
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
Before the voice of my groaning, my bone has adhered to my flesh.
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
I have become like a pelican in solitude. I have become like a night raven in a house.
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
I have kept vigil, and I have become like a solitary sparrow on a roof.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
All day long my enemies reproached me, and those who praised me swore oaths against me.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
For I chewed on ashes like bread, and I mixed weeping into my drink.
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
By the face of your anger and indignation, you lifted me up and threw me down.
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
My days have declined like a shadow, and I have dried out like hay.
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
But you, O Lord, endure for eternity, and your memorial is from generation to generation.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
You will rise up and take pity on Zion, for it is time for its mercy, for the time has come.
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
For its stones have pleased your servants, and they will take pity on its land.
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
And the Gentiles will fear your name, O Lord, and all the kings of the earth your glory.
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
For the Lord has built up Zion, and he will be seen in his glory.
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
He has noticed the prayer of the humble, and he has not despised their petition.
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
Let these things be written in another generation, and the people who will be created will praise the Lord.
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
For he has gazed from his high sanctuary. From heaven, the Lord has beheld the earth.
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
So may he hear the groans of those in shackles, in order that he may release the sons of the slain.
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
So may they announce the name of the Lord in Zion and his praise in Jerusalem:
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
while the people convene, along with kings, in order that they may serve the Lord.
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
He responded to him in the way of his virtue: Declare to me the brevity of my days.
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
Do not call me back in the middle of my days: your years are from generation to generation.
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
In the beginning, O Lord, you founded the earth. And the heavens are the work of your hands.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
They will perish, but you remain. And all will grow old like a garment. And, like a blanket, you will change them, and they will be changed.
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
Yet you are ever yourself, and your years will not decline.
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
The sons of your servants will live, and their offspring will be guided aright in every age.