Salme 102

1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

A prayer of one who is afflicted, when he grows faint and pours out his lament before the LORD. Hear my prayer, O LORD; let my cry for help come before You.

2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

Do not hide Your face from me in my day of distress. Incline Your ear to me; answer me quickly when I call.

3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

For my days vanish like smoke, and my bones burn like glowing embers.

4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

My heart is afflicted, and withered like grass; I even forget to eat my bread.

5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

Through my loud groaning my flesh clings to my bones.

6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

I am like a desert owl, like an owl among the ruins.

7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

I lie awake; I am like a lone bird on a housetop.

8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

All day long my enemies taunt me; they ridicule me and curse me.

9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

For I have eaten ashes like bread and mixed my drink with tears

10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

because of Your indignation and wrath, for You have picked me up and cast me aside.

11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

My days are like lengthening shadows, and I wither away like grass.

12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

But You, O LORD, sit enthroned forever; Your renown endures to all generations.

13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

You will rise up and have compassion on Zion, for it is time to show her favor— the appointed time has come.

14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

For Your servants delight in her stones and take pity on her dust.

15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

So the nations will fear the name of the LORD, and all the kings of the earth will fear Your glory.

16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

For the LORD will rebuild Zion; He has appeared in His glory.

17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

He will turn toward the prayer of the destitute; He will not despise their prayer.

18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

Let this be written for the generation to come, so that a people not yet created may praise the LORD.

19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

For He looked down from the heights of His sanctuary; the LORD gazed out from heaven to earth

20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

to hear a prisoner’s groaning, to release those condemned to death,

21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

that they may proclaim the name of the LORD in Zion and praise Him in Jerusalem,

22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

when peoples and kingdoms assemble to serve the LORD.

23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

He has broken my strength on the way; He has cut short my days.

24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

I say: “O my God, do not take me in the midst of my days! Your years go on through all generations.

25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

In the beginning You laid the foundations of the earth, and the heavens are the work of Your hands.

26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

They will perish, but You remain; they will all wear out like a garment. Like clothing You will change them, and they will be passed on.

27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

But You remain the same, and Your years will never end.

28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

The children of Your servants will dwell securely, and their descendants will be established before You.”