Salme 102
1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
Yahweh Pakai kataona ngai in! Ka ngeh nahi neisanpeh in.
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
Kei a kon in kiheimang hih'in, kahahsat phatleh khohsah tah'in neingaipeh in, kangaichat phatleh neihin gelkhoh in,
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
Ajeh chu kahinkho hi meikhu bangin abeipai jitai, kagu kachang hi asadohji tai.
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
Kalungsung hi anadohjin hamhing bangin agolha jitai, chutengle chun kagilkel jong abeipaiji tai.
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
Ajeh chu lunggim a kakhoisat sat jeh'in kavun le kagu hobou kahitai.
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
Keima neldi gam a sumbupi toh kabangtai, gamlatah gamthip gam a sumbupi noutoh kabangtai.
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
Keima kahah khovahjin, inting vumma vacha changkhat seh lunghel tah-a um kabange.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
Kagal miten sun nilhum in eitaitom jingun, amahon eisamseuvin eitaitom jingun ahi.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
Keima buneh jong vutvai jeng ahitai. Kadon na sunga jong kamitlhi alonglut tai.
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
Nalunghan na le nagimbol nachun eidom sang in eipaidoh tai.
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
Kahinkho hi nilhah lang nilep bangin achemang loijitai. Keima hampa bangin kagop lhaloi jitai.
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
Ahinla Yahweh Pakai nangvang nalaltouna a natoujing ding ahi. Naminthan na akhang khanga chelhajing ding ahi.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
Nangma hung kipat in natin Jerusalem hi nahin khoto ding ahi. Tuahi nangnam na khohsah phat ahin, tuhi na kitepna dungjui a mi kithopi phat ahi.
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
Ajeh chu namiten bang'a song jouse angailu uvin chuleh lamlenna vutvai hojeng jong angaisang'un ahi.
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
Chujouteng leh chitin namtin ten Yahweh Pakai ang-a kithing thingding ahi,
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
Ajeh chu Yahweh Pakai in Jerusalem ahin thahsem kitding chutengle Ama aloupina-a hung kilang ding,
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
Aman tahlelte taona ahin sanding Aman angaichat hou asanpehding ahi.
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
Khonunga khangthahho dinga kijihlut pehding hitiachu tua pengloulai hon Yahweh Pakai chu ahin thangvah dingu ahi.
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
Yahweh Pakai in van muntheng a kon a ahin vetsuh ding, Aman van a kon a leiset hi ahin vetsuh ding
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
songkul tangte khoisatna ajahding thidinga themmo kichanho alha doh dinga,
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
hiteng chuleh Yahweh Pakai minthanna chu Zion a lopna umding, chule Jerusalem a kithangvah ding ahi.
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
Mihonpi tamtah chu ahung ki khopkhom teng leh leng gam hojouse chu Yahweh Pakai chibai boh a hungdiu ahi.
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
Aman kaban thahat akim laitah avolhun kahinkho asuchomtai.
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
Hinla keiman Ama kakouvin, Oh Yahweh Pakai tonsot a hingjing kakhandon laitah ahin kahinkho lahih'in.
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
Kum tamtah achetai, nangin hiche leiset leibul nana lhungdoh'in, vanhohi nakhut tah'in nanasemdoh in,
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
hihojouse hung mangthah ding ahinlah nang tonsotna nahinjing ding ahi, amaho ponlui bangin hungvui lhantin, Nangin amaho chu von banga nakhelding chujouteng napai mangdiu ahi.
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
Hinla Yahweh Pakai nangvang abang chu nahijingin ahi.
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
Nangma mite chate jouse lungmong a umdiu ahi. Achate chateho chu na-anga hung khanglen diu ahi.
