Salme 10
1 Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
Bila mbi ngeyo Yave telimini thama e? Bila mbi wididi wusuama mu thangu ziphasi e?
2 Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
Mu lunangu luandi, mutu wumbimbi wulembo landakana mutu wulebakana; bobo babuilamanga mu makani momo kakubikidi.
3 Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
Bila mutu wumbimbi wulembo kiniemisa mu nzinunu zi ntima andi; ayi wulembo sakumuna nkua lukokoto, wulembo lenzi Yave.
4 Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
Mu luniemo luandi, mutu wumbimbi kantombanga ko. Mu mayindu mandi, Nzambi kasi kadi buangu ko.
5 Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
Mu zithangu zioso, zinzila ziandi zidi zimboti widi nkua lunangu ayi mina miaku midi mitatuka kuidi niandi; wunsekininanga bambeni bandi zioso.
6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
Wuniungutanga mu ntimꞌandi: “Kuisi ko diambu dilenda ku ndikuna; Ndidi mu khini mu zithangu zioso ayi ndilendi ba mu phasi ko.”
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
Munu andi wuwedi tsingulu, luvunu ayi buivi. Ku tsi ludimi luandi kuidi ziphasi ayi mambimbi.
8 Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
Wumfielanga mu ndambu mala. Wumvondanga mutu kambulu zaba diambu mu bibuangu bisuama, meso mandi manfielanga mu kinsueki bobo katidi vanga mbimbi.
9 Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
Wumfielanga banga bumfiedilanga khosi bu kadi mu nsuku wumfielanga mu diambu di buila batu bakambulu lusadusu.
10 Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
Weti kuba kosikisa, bawu beti tumbu vonga; beti bua ku tsi zingolo ziandi.
11 Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
Wuniungutanga mu ntimꞌandi: “Nzambi zimbikini, fukidi zizi kiandi ayi kalendi mona ko.”
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
A Yave Nzambi, telama, vumuna koko kuaku; kadi zimbakana batu bakambulu lusadusu!
13 Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
Bila mbi mutu wumbimbi keti lenzila Nzambi e? Bila mbi kalembo niungutina mu ntimꞌandi: “Kalendi tomba ko ti ndimvumbudila kipholo”
14 Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
Muaki ngeyo Nzambi, wulembo moni ziphasi ayi mabienga; Wulembo tadi mawu muingi wumatula va koko kuaku. Nkua mabienga wukukiyekulanga kuidi ngeyo; ngeyo nsadisi wu muana sana.
15 Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
Kelula koko ku mutu wumbimbi ayi ku mutu weti vanga mambimbi, nkambi kavumbudila kipholo mu mambimbi mandi; nate wela kambu buela ku mamona.
16 Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
Yave niandi ntinu mu zithangu zioso ayi mu thangu yi kayimani Makanda mela bungana mu tsi andi.
17 Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
A Yave, ngeyo weti wa zitsatu zi batu badi mu phasi. Weti kuba kindisa; ayi dimba yamikina kuawu.
18 for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.
Mu diambu di nuanisa muana sana ayi mutu weti yamusu muingi mutu widi va ntoto kabika monisa tsisi.
