Salme 10

1 Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?

ut quid Domine recessisti longe dispicis in oportunitatibus in tribulatione

2 Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.

dum superbit impius incenditur pauper conprehenduntur in consiliis quibus cogitant

3 Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.

quoniam laudatur peccator in desideriis animae suae et iniquus benedicitur

4 Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.

exacerbavit Dominum peccator secundum multitudinem irae suae non quaeret

5 Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.

non est Deus in conspectu eius inquinatae sunt viae illius in omni tempore auferuntur iudicia tua a facie eius omnium inimicorum suorum dominabitur

6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.

dixit enim in corde suo non movebor a generatione in generationem sine malo

7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.

cuius maledictione os plenum est et amaritudine et dolo sub lingua eius labor et dolor

8 Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.

sedet in insidiis cum divitibus in occultis ut interficiat innocentem

9 Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.

oculi eius in pauperem respiciunt insidiatur in abscondito quasi leo in spelunca sua insidiatur ut rapiat pauperem rapere pauperem dum adtrahit eum

10 Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.

in laqueo suo humiliabit eum inclinabit se et cadet cum dominatus fuerit pauperum

11 Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.

dixit enim in corde suo oblitus est Deus avertit faciem suam ne videat in finem

12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!

exsurge Domine Deus exaltetur manus tua ne obliviscaris pauperum

13 Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.

propter quid inritavit impius Deum dixit enim in corde suo non requiret

14 Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.

vides quoniam tu laborem et dolorem consideras ut tradas eos in manus tuas tibi derelictus est pauper orfano tu eras adiutor

15 Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.

contere brachium peccatoris et maligni quaeretur peccatum illius et non invenietur

16 Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.

Dominus regnabit in aeternum et in saeculum saeculi peribitis gentes de terra illius

17 Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa

desiderium pauperum exaudivit Dominus praeparationem cordis eorum audivit auris tua

18 for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.

iudicare pupillo et humili ut non adponat ultra magnificare se homo super terram