< Salme 10 >
1 Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
O LEUM GOD, efu kom muta loesla? Efu kom wikinkomla liki kut in pacl upa nu sesr?
2 Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
Mwet koluk elos filang ac akkeokye mwet sukasrup; Sruokolosi ke mwe kwasrip ma elos sifacna orala.
3 Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
Mwet koluk elos filangkin lungse koluk lalos; Mwet rapku elos fahk kas in selnga ac pilesru LEUM GOD.
4 Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
Mwet koluk elos tia nunku ke LEUM GOD; Ke inse fulat lalos elos nunku mu God El wangin sripa.
5 Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
Mwet koluk elos eis wo ouiya in ma nukewa. Elos tia ku in kalem ke nununku lun God; Elos israsrinkusrai mwet lokoalok lalos.
6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
Elos sifacna nunku insialos mu, “Kut fah tiana sun koluk ouiya; Kut fah tiana muta in ongoiya.”
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
Sramsram lalos sessesla ke kas in selnga, kas kikiap, ac kas in aksangeng; Elos sa in fahk kas koluk ma srungayuk.
8 Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
Elos wikwik in siti srisrik, Ac soano in akmuseya mwet wangin mwata. Elos kasriki mwet munas;
9 Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
Elos wikwik in nien wikwik lalos oana lion uh. Elos muta soano mwet sukasrup; Elos sruokolosi ke mwe kwasrip lalos ac amakunulosla.
10 Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
Mwet sulallal elos atuyang nu fin mwet munas Ac toasriyalos toanelosi na elos itungyuki oan.
11 Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
Mwet koluk elos sifacna nunku insialos, “God El pilesru ma inge! El kaliya mutal ac El tia ku in liye!”
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
O LEUM GOD, sang kaiyuk nu sin mwet koluk ingan! Esamulos su akkeokyeyuk!
13 Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
Fuka tuh mwet koluk uh ku in pilesru God Ac fahk insialos sifacna mu, “El ac fah tia kai kut”?
14 Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
Tusruktu kom liye na. Kom akilen na ongoiya ac keok lun mwet, Ac kom akola in kasru pacl e nukewa. Mwet munas elos eisaloswot nu sum; Kom kasrelos su enenu in pacl e nukewa.
15 Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
Kunausla ku lun mwet koluk ac mwet sulallal; Kaelos ke ma koluk elos oru Nwe ke elos tia sifil oru.
16 Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
LEUM GOD El tokosra nu tok ma pahtpat. Elos su alu nu sin kutena god saya Ac fah wanginla liki facl sin God.
17 Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
O LEUM GOD, kom fah porongo pre lun mwet fakpap; Kom fah akpulaikyalos.
18 for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.
Kom ac fah lohng tung lun mwet mwemelil ac mwet mukaimtal; Nununku lom ac fah wo nu selos, Tuh mwet faclu fah tia sifil aksangengyalos.