Salme 10

1 Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?

Why, Jehovah, dost Thou stand at a distance? Thou dost hide in times of adversity,

2 Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.

Through the pride of the wicked, Is the poor inflamed, They are caught in devices that they devised.

3 Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.

Because the wicked hath boasted Of the desire of his soul, And a dishonest gainer he hath blessed, He hath despised Jehovah.

4 Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.

The wicked according to the height of his face, inquireth not. 'God is not!' [are] all his devices.

5 Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.

Pain do his ways at all times, On high [are] Thy judgments before him, All his adversaries — he puffeth at them.

6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.

He hath said in his heart, 'I am not moved,' To generation and generation not in evil.

7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.

Of oaths his mouth is full, And deceits, and fraud: Under his tongue [is] perverseness and iniquity,

8 Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.

He doth sit in an ambush of the villages, In secret places he doth slay the innocent. His eyes for the afflicted watch secretly,

9 Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.

He lieth in wait in a secret place, as a lion in a covert. He lieth in wait to catch the poor, He catcheth the poor, drawing him into his net.

10 Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.

He is bruised — he boweth down, Fallen by his mighty ones hath the afflicted.

11 Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.

He said in his heart, 'God hath forgotten, He hath hid His face, He hath never seen.'

12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!

Arise, O Jehovah! O God, lift up Thy hand! Forget not the humble.

13 Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.

Wherefore hath the wicked despised God? He hath said in his heart, 'It is not required.'

14 Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.

Thou hast seen, For Thou perverseness and anger beholdest; By giving into Thy hand, On Thee doth the afflicted leave [it], Of the fatherless Thou hast been an helper.

15 Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.

Break the arm of the wicked and the evil, Seek out his wickedness, find none;

16 Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.

Jehovah [is] king to the age, and for ever, The nations have perished out of His land!

17 Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa

The desire of the humble Thou hast heard, O Jehovah. Thou preparest their heart; Thou causest Thine ear to attend,

18 for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.

To judge the fatherless and bruised: He addeth no more to oppress — man of the earth!