Salme 10
1 Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
Why do you stand, Lord, so far away, hiding yourself in times of trouble?
2 Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
The wicked, in their pride, are pursuing the helpless: let them be caught in the schemes they have plotted.
3 Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
For the wicked boasts of their wanton greed; the robber despises the Lord, and curses him,
4 Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
in wicked pride, thinks: God doesn’t care, God doesn’t call to account.
5 Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
Never a season that they do not prosper; your judgments are far above out of their sight: they scoff at their foes.
6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
Each says in their heart, “I will never be shaken; I will live for all time untouched by misfortune.”
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
Their mouths are full of deceit and oppression: under their tongues lurks mischief and wrong.
8 Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
Lying in secret in some village ambush, and stealthily watching, they murder the innocent.
9 Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
Like a lion that lurks in a secret lair they lurk intending to catch the defenceless; to seize them, to drag them away in their net.
10 Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
Their victims are crushed, sink down to the ground. Under their claws the hapless fall.
11 Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
The wicked say in their hearts that God has forgotten, has hidden his face, will see nothing.
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
Arise, Lord, lift up your hand, do not forget the cry of the wretched.
13 Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
Why do the wicked treat God with contempt, and say in their hearts, “God doesn’t care”?
14 Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
You have seen the trouble and sorrow; you mark it all, and will take it in hand. The hapless can count on you, helper of orphans.
15 Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
Break the arm of the wicked and evil: search out their sin, till no more be found.
16 Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
The Lord is king forever and ever: the nations will vanish from his land.
17 Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
Lord, you have heard the desire of the humble, inclining your ear, strengthening their hearts,
18 for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.
rights you have won for the crushed and the orphan, so no one on earth may strike terror again.
