Salme 10
1 Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
Why standest thou farre off, O Lord, and hidest thee in due time, euen in affliction?
2 Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
The wicked with pride doeth persecute the poore: let them be taken in the craftes that they haue imagined.
3 Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
For the wicked hath made boast of his owne heartes desire, and the couetous blesseth himselfe: he contemneth the Lord.
4 Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
The wicked is so proude that hee seeketh not for God: hee thinketh alwayes, There is no God.
5 Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
His wayes alway prosper: thy iudgements are hie aboue his sight: therefore defieth he all his enemies.
6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
He saith in his heart, I shall neuer be moued, nor be in danger.
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
His mouth is full of cursing and deceite and fraude: vnder his tongue is mischiefe and iniquitie.
8 Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
He lieth in waite in the villages: in the secret places doeth hee murder the innocent: his eyes are bent against the poore.
9 Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
He lyeth in waite secretly, euen as a lyon in his denne: he lyeth in waite to spoyle the poore: he doeth spoyle the poore, when he draweth him into his net.
10 Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
He croucheth and boweth: therefore heaps of the poore doe fall by his might.
11 Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
He hath said in his heart, God hath forgotten, he hideth away his face, and will neuer see.
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
Arise, O Lord God: lift vp thine hande: forget not the poore.
13 Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
Wherefore doeth the wicked contemne God? he saith in his heart, Thou wilt not regard.
14 Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
Yet thou hast seene it: for thou beholdest mischiefe and wrong, that thou mayest take it into thine handes: the poore committeth himselfe vnto thee: for thou art the helper of the fatherlesse.
15 Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
Breake thou the arme of the wicked and malicious: searche his wickednes, and thou shalt finde none.
16 Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
The Lord is King for euer and euer: the heathen are destroyed foorth of his land.
17 Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
Lord, thou hast heard the desire of the poore: thou preparest their heart: thou bendest thine eare to them,
18 for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.
To iudge the fatherlesse and poore, that earthly man cause to feare no more.
