< Salme 10 >
1 Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
Why, O Lord, hast thou retired afar off? why dost thou slight us in our wants, in the time of trouble?
2 Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
Whilst the wicked man is proud, the poor is set on fire: they are caught in the counsels which they devise.
3 Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
For the sinner is praised in the desires of his soul: and the unjust man is blessed.
4 Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
The sinner hath provoked the Lord according to the multitude of his wrath he will not seek him:
5 Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
God is not before his eyes: his ways are filthy at all times. Thy judgments are removed from his sight: he shall rule over all his enemies.
6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
For he hath said in his heart: I shall not be moved from generation to generation, and shall be without evil.
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
His mouth is full of cursing, and of bitterness, and of deceit: under his tongue are labour and sorrow.
8 Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
He sitteth in ambush with the rich in private places, that he may kill the innocent.
9 Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
His eyes are upon the poor man: He lieth in wait in secret like a lion in his den. He lieth in ambush that he may catch the poor man: to catch the poor, whilst he draweth him to him.
10 Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
In his net he will bring him down, he will crouch and fall, when he shall have power over the poor.
11 Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
For he hath said in his heart: God hath forgotten, he hath turned away his face not to see to the end.
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
Arise, O Lord God, let thy hand be exalted: forget not the poor.
13 Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
Wherefore hath the wicked provoked God? for he hath said in his heart: He will not require it.
14 Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
Thou seest it, for thou considerest labour and sorrow: that thou mayst deliver them into thy hands. To thee is the poor man left: thou wilt be a helper to the orphan.
15 Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
Break thou the arm of the sinner and of the malignant: his sin shall be sought, and shall not be found.
16 Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
The Lord shall reign to eternity, yea, for ever and ever: ye Gentiles shall perish from his land.
17 Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
The Lord hath heard the desire of the poor: thy ear hath heard the preparation of their heart.
18 for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.
To judge for the fatherless and for the humble, that man may no more presume to magnify himself upon earth.