Salme 10

1 Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?

LAMED Zašto, Jahve, stojiš daleko, zašto se skrivaš u dane tjeskobe?

2 Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.

Obijesni bezbožnik jadnika goni, u zamke ga hvata koje mu postavi.

3 Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.

Bezbožnik se pohlepom hvali, NUN lakomac psuje i Jahvu prezire.

4 Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.

Bezbožnik zbori u obijesti svojoj: “Ne, istrage nema! TÓa ni Boga nema!” I u tome sva mu je misao.

5 Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.

Puti su mu svagda uspješni, na sudove tvoje on i ne misli, sve protivnike svoje prezire.

6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.

U srcu veli: “Neću posrnuti! Ni u kojem koljenu neću biti nesretan.”

7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.

PE Usta mu puna kletve, lukavstva i prijevare, pod jezikom njegovim muka i nesreća.

8 Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.

U zasjedi čuči pokraj ograda, potajno ubija nevina, AJIN očima siromaha vreba.

9 Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.

U zaklonu sjedi k'o lav u pećini, vreba da opljačka jadnika i da ga povuče u mrežu.

10 Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.

Pritajen čuči na zemlji, od nasilja mu siromasi padaju.

11 Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.

U srcu svome veli: “ZÓaboravi Gospod, odvrati lice i nikoga ne vidi!”

12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!

KOF Ustani, Gospode Bože, podigni ruku, ne zaboravi siromaha.

13 Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.

Zašto da bezbožnik prezire Boga, zašto da kaže u srcu: “Neće kazniti!”

14 Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.

REŠ Jer ti vidiš, gledaš jad i nevolju, u ruci je mjeriš. Siromah se tebi predaje, ubogu ti si pomoć!

15 Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.

ŠIN Pakosnu grešniku satri mišicu, kazni mu pakost da je više ne bude!

16 Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.

Jahve je kralj u vijeke vjekova, iz zemlje njegove nestat će pogana.

17 Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa

TAU Počuj, o Jahve, čežnju siromašnih, okrijepi im srce, uho prikloni:

18 for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.

da zaštitiš pravo ubogih i tlačenih, da straha više ne zadaje čovjek zemljanÄi.