Salme 10
1 Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
Kathutkung: Panuekhoeh Oe BAWIPA, bangkongmaw ahlanae koe na kangdue. Bangkongmaw runae tueng nah na kâhro.
2 Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
Tamikathoutnaw ni kâoupnae lahoi tami karoedengnaw hah a rektap awh. A sak awh e ni amamouh letlang man naseh.
3 Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
Tamikathoutnaw teh amamae lungngainae dawk ouk a kâoup awh. Kahounlounnaw ni BAWIPA a hnoun awh teh, a dudam awh.
4 Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
Tamikathoutnaw ni kâoupnae lahoi Cathut tawng ngai awh hoeh. A pouknae dawkvah, Cathut awm hoeh ati awh.
5 Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
Lawkcengnae teh ahni hoi ahla arasang dawkvah, a tarannaw pueng hah a dudam.
6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
A lungthung hoi, kâhuen mahoeh, nâtuek hai runae kâhmo mahoeh telah a pouk.
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
A pahni teh thoebonae, dumnae hoi repcoungroenae lawk hoi akawi. A lai rahim vah runae hoi payonnae teh ao.
8 Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
Kho tangkuem lampawp koe a tahung teh, tami ni hmuhoehnae koe yonnae ka tawn hoeh e naw hah a thei awh. Tami ka roedeng e hah arulahoi a pawp awh.
9 Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
Sendek ni a kâkhu dawk hoi a pawp e patetlah arulahoi tami ouk a pawp. Tami ka roedeng hah man hanlah a pawp. A tamlawk hoi a sawn toteh tami ka roedeng a kâman.
10 Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
Hottelah, karoedengnaw hah a thaonae lahoi rawp sak nahanlah, ka rahnoumca lah a tabo awh.
11 Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
A lungthung hoi, Cathut ni a pahnim toe. A minhmai hai a hro toe. Nâtuek hai hmawt mahoeh toe telah a pouk.
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
Oe BAWIPA, thaw haw. Oe Cathut, na kut dâw haw. Kârahnoumnaw hah pahnim hanh.
13 Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
Bangkongmaw tamikathoutnaw ni Cathut banglahai a noutna awh hoeh. A lungthung hoi, banglah pouk mahoeh ouk ati awh.
14 Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
Hateiteh, lungreithai hoi runae teh na pakhingpalang teh, na kut hoi moipathung hanlah na hmu toe. Karoedengnaw, teh nang koe a kâhnawng awh teh, nang teh, na pa ka tawn hoeh naw kabawmkung lah na o.
15 Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
Tamikathoutnaw hoi tamikayonnaw e kut hah khoe pouh nateh, ceitakhai e awm laipalah, hawihoehnae pueng koung pâphue pouh haw.
16 Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
BAWIPA teh a yungyoe hoi a yungyoe totouh siangpahrang doeh. A ram thung hoi miphunnaw koung a kahma awh.
17 Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
Repcoungroe e hoi na pa ka tawn hoeh naw koevah, kângingnae sak hanelah, talai taminaw ni repcoungroe hoeh nahanelah,
18 for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.
BAWIPA, kârahnoumnaw e ngainae teh na panue teh, ahnimouh lawkceng hanelah na hnâ teh na pakeng pouh.
