Salme 10

1 Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?

Aw Bawipa, kawtih ak hla na nang dyih? Kyinaak a awm huiawh kawtih nang thuh qu valh?

2 Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.

Ak oek qu soeih thlak che ing tha amak awm thlangkhqi, amah ing teng nawh am tu thlangkhqi ce hquut hy.

3 Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.

Ak kawlung hymnaak awh oek qu nawh; ak lawn na ak ngaih ce zoeksang nawh Bawipa taw hlah phlam hy.

4 Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.

Ak oek qu thlak che ingtaw amah ingkaw amah am sui qu nawh; Ak poeknaak boeih awh Khawsa ham hun qoe am awm hy.

5 Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.

A lamkhqi boeih awh a zo awm hy. Anaa a hqam aih awh nang a cawngpyinaak awi ing hla qu hy nih; a qaalkhqi boeih ce huhsitnaak ing qaih na hy.

6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.

Amah ingtaw, Ikaw ingawm am ning tah sak tikaw; zeel loet nyng saw kyinaak am hu tang tikawng” tinawh poek hy.

7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.

Anih am kha taw seet lawhnaak, qaainaak ingkaw kqih am hqinnaak ing be hy, am lai awh awm kyinaak ingkaw seetnaak doek khoeih ni.

8 Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.

Khawkeng imceng khqi awh ngawi nawh, ak awm poek poek khqi ce mam nawh him hy.

9 Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.

Sendeih ing ak kawk khui awhkawng a qeh dym amyihna, a hlip naak awh qeh hy, hulkung amak awm thlang ce tu aham qeh nawh; bawmkung amak awmkhqi ce lawk ing sing hy.

10 Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.

A thekhanaak thlangkhqi ce kqih am hqin hy; cekkhqi ce ak thaawmnaak khuiawh tlaak sak khqi hy.

11 Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.

Amah ingtaw Khawsa ing hilh hawh hy; a hai sing khoep nawh am hu thai voel hy” tina poek hy.

12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!

Aw Bawipa, tho hlah! Aw Khawsa na kut thlek hlah, hulkung amak ta thlangkhqi ce koeh hilh.

13 Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.

Thlak che ing kawtih Bawipa a thekha naak? Ikawtih amah ingkaw amah, “Ikaw am ni tina tang”, tina ak poek hy voei?

14 Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.

Cehlai aw Khawsa, kyinaak ingkaw ko kqangnaak ve toek nawhtaw; na kut khuiawh lawh aham poek lah. Kyinaak ak hukhqi ing nang a venawh pe qu unawh, pa amak takhqi ak hulkung na awm hyk ti.

15 Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.

Thlak chekhqi ingkaw thlak thawlh a baan ce hqem pe nawh; huh thai na ama awm hlan dy awh a thawlhnaak ce tlet pe lah.

16 Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.

Bawipa taw kumqui awhkawng kumqui dy sangpahrang na awm hy; pilnam thlangkhqi taw a kut awhkawng kqeng bang kawm uh.

17 Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa

Aw Bawipa, khuikha ak hukhqi a ngaihnaak ce zaak penawh; tha na peek coengawh, cekkhqi ang kqangnaak awi ce ngai pe hyk ti.

18 for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.

Pa amak takhqi ingkaw a thenaak khqi ce dyih pyi nawh, khawmdek thlangkhqi ing cekkhqi ce am huhsit hqa voel hy.