Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Proverbs of Solomon, son of David, king of Israel:
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
For knowing wisdom and instruction, For understanding sayings of intelligence,
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
For receiving the instruction of wisdom, Righteousness, judgment, and uprightness,
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
For giving to simple ones — prudence, To a youth — knowledge and discretion.
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
(The wise doth hear and increaseth learning, And the intelligent doth obtain counsels.)
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
For understanding a proverb and its sweetness, Words of the wise and their acute sayings.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
Fear of Jehovah [is] a beginning of knowledge, Wisdom and instruction fools have despised!
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Hear, my son, the instruction of thy father, And leave not the law of thy mother,
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
For a graceful wreath [are] they to thy head, And chains to thy neck.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
My son, if sinners entice thee be not willing.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
If they say, 'Come with us, we lay wait for blood, We watch secretly for the innocent without cause,
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
We swallow them as Sheol — alive, And whole — as those going down [to] the pit, (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
Every precious substance we find, We fill our houses [with] spoil,
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Thy lot thou dost cast among us, One purse is — to all of us.'
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
My son! go not in the way with them, Withhold thy foot from their path,
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
For their feet to evil do run, And they haste to shed blood.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Surely in vain is the net spread out before the eyes of any bird.
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
And they for their own blood lay wait, They watch secretly for their own lives.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
So [are] the paths of every gainer of dishonest gain, The life of its owners it taketh.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Wisdom in an out-place crieth aloud, In broad places she giveth forth her voice,
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
At the head of the multitudes she calleth, In the openings of the gates, In the city her sayings she saith:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
'Till when, ye simple, do ye love simplicity? And have scorners their scorning desired? And do fools hate knowledge?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Turn back at my reproof, lo, I pour forth to you my spirit, I make known my words with you.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Because I have called, and ye refuse, I stretched out my hand, and none is attending,
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
And ye slight all my counsel, And my reproof ye have not desired.
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
I also in your calamity do laugh, I deride when your fear cometh,
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
When your fear cometh as destruction, And your calamity as a hurricane doth come, When on you come adversity and distress.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Then they call me, and I do not answer, They seek me earnestly, and find me not.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Because that they have hated knowledge, And the fear of Jehovah have not chosen.
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
They have not consented to my counsel, They have despised all my reproof,
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
And they eat of the fruit of their way, And from their own counsels they are filled.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
For the turning of the simple slayeth them, And the security of the foolish destroyeth them.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
And whoso is hearkening to me dwelleth confidently, And [is] quiet from fear of evil!'
