< Ordsprogene 1 >

1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Proverbs of Solomon, son of David, king of Israel:
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
For knowing wisdom and instruction, For understanding sayings of intelligence,
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
For receiving the instruction of wisdom, Righteousness, judgment, and uprightness,
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
For giving to simple ones—prudence, To a youth—knowledge and discretion.
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
(The wise hear and increase learning, And the intelligent obtain counsels.)
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
For understanding a proverb and its sweetness, Words of the wise and their acute sayings.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
Fear of YHWH [is the] beginning of knowledge, Fools have despised wisdom and instruction!
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Hear, my son, the instruction of your father, And do not leave the law of your mother,
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
For they [are] a graceful wreath to your head, And chains to your neck.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
My son, if sinners entice you, do not be willing.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
If they say, “Come with us, we lay wait for blood, We watch secretly for the innocent without cause,
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
We swallow them as Sheol—alive, And whole—as those going down [to] the pit, (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
We find every precious substance, We fill our houses [with] spoil,
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
You cast your lot among us, One purse is—to all of us.”
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
My son! Do not go in the way with them, Withhold your foot from their path,
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
For their feet run to evil, And they hurry to shed blood.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Surely in vain is the net spread out before the eyes of any bird.
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
And they lay wait for their own blood, They watch secretly for their own lives.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
So [are] the paths of every gainer of dishonest gain, It takes the life of its owners.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Wisdom cries aloud in an out-place, She gives forth her voice in broad places,
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
She calls at the head of the multitudes, In the openings of the gates, In the city she says her sayings:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
“Until when, you simple, do you love simplicity? And have scorners desired their scorning? And do fools hate knowledge?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Turn back at my reproof, behold, I pour forth my spirit to you, I make known my words with you.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Because I have called, and you refuse, I stretched out my hand, and none is attending,
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
And you slight all my counsel, And you have not desired my reproof.
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
I also laugh in your calamity, I deride when your fear comes,
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
When your fear comes as destruction, And your calamity comes as a windstorm, When adversity and distress come on you.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Then they call me, and I do not answer, They seek me earnestly, and do not find me.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Because that they have hated knowledge, And have not chosen the fear of YHWH.
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
They have not consented to my counsel, They have despised all my reproof,
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
And they eat of the fruit of their way, And they are filled from their own counsels.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
For the turning of the simple slays them, And the security of the foolish destroys them.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
And whoever is listening to me dwells confidently, And [is] quiet from fear of evil!”

< Ordsprogene 1 >