Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
Mudre izreke Salomona, sina Davidova, kralja izraelskog:
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
da se spozna mudrost i pouka, da se shvate razumne riječi;
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
da se primi umna pouka, pravda i pravica i nepristranost;
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
da se dade pamet neiskusnima, mladiću znanje i umijeće;
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
kad mudar čuje, da umnoži znanje, a razuman steče mudrije misli;
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
da razumije izreke i prispodobe, riječi mudraca i njihove zagonetke.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
Strah je Gospodnji početak spoznaje, ali ludi preziru mudrost i pouku.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Poslušaj, sine moj, pouku oca svoga i ne odbacuj naputka svoje majke!
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Jer će ti biti ljupki vijenac na glavi i ogrlica oko tvoga vrata.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
Sine moj, ako te grešnici mame, ne pristaj;
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
ako bi rekli: “Hodi s nama, da vrebamo krv, čekamo u zasjedi nevina ni za što;
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
da ih progutamo žive kao carstvo smrti i cijele kao one koji silaze u grob; (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
naplijenit ćemo svakojaka blaga, napuniti svoje kuće plijenom;
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
bacat ćeš s nama svoj ždrijeb, svi ćemo zajedno imati jednu kesu.”
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
Sine moj, ne idi s njima na put, makni nogu od njihove staze.
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
Jer na zlo trče svojim nogama i hite prolijevati krv.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
Jer uzalud je razapinjati mrežu pred očima svima pticama.
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
A oni vrebaju vlastitu krv, postavljaju zasjedu svojemu životu.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Takva je sudba svih lakomih na ružan dobitak: on ih života stane.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Mudrost glasno uzvikuje na ulici, na trgovima diže svoj glas;
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
propovijeda po bučnim uglovima, na otvorenim gradskim vratima govori svoje riječi:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
“Dokle ćete, vi glupi, ljubiti glupost i dokle će podsmjevačima biti milo podsmijevanje, i dokle će bezumnici mrziti znanje?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Poslušajte moju opomenu! Gle, svoj duh pred vas izlijevam, hoću vas poučiti svojim riječima.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
Koliko sam vas zvala, a vi ste odbijali; pružala sam ruku, ali je nitko ne opazi.
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
Nego ste odbacili svaki moj savjet i niste poslušali moje opomene;
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
zato ću se i ja smijati vašoj propasti, rugat ću se kad vas obuzme tjeskoba:
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
kad navali na vas strah kao nevrijeme i zgrabi vas propast kao vihor, kad navali na vas nevolja i muka.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Tada će me zvati, ali se ja neću odazvati; tražit će me, ali me neće naći.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Jer su mrzili spoznaju i nisu izabrali Gospodnjeg straha
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
niti su poslušali moj savjet, nego su prezreli svaku moju opomenu.
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Zato će jesti plod svojeg vladanja i nasititi se vlastitih savjeta.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
Jer glupe će ubiti njihovo odbijanje, a nemar će upropastiti bezumne.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
A tko sluša mene, bezbrižan ostaje i spokojno živi bez straha od zla.”
