Ordsprogene 9
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
La sabiduría edificó su casa. Labró sus siete columnas.
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
Degolló sus animales, Mezcló su vino, Sirvió su mesa,
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
Y envió a sus criadas A pregonarlo desde las más altas cumbres de la ciudad:
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
¡El que sea simple, venga acá! Al falto de entendimiento le quiero hablar:
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
¡Vengan, coman de mis manjares, Y beban del vino que mezclé!
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
¡Dejen la necedad y vivan, Pongan sus pies en el camino del entendimiento!
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
El que corrige al burlador se acarrea insultos. El que reprende al perverso se acarrea afrenta.
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
No reprendas al burlador, no sea que te aborrezca. Reprende al sabio, y te amará.
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
Da al sabio, y será aun más sabio. Enseña al justo, y aumentará su saber.
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
El temor a Yavé es el principio de la sabiduría, Y el conocimiento del Santísimo es el entendimiento.
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
Porque por mí se aumentarán tus días, Y años de vida se te añadirán.
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
Si eres sabio, para ti mismo eres sabio, Y si eres burlador, solo tú llevarás el daño.
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
La mujer necia es alborotadora. Es simple y nada sabe.
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
Se sienta en la puerta de su casa, O en los lugares más altos de la ciudad
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
Para llamar a los que pasan, A los que van directo por sus sendas:
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
¡Todos los ingenuos vengan acá! Y dice a los faltos de cordura:
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
¡El agua robada es dulce! ¡El pan comido en oculto es sabroso!
