< Ordsprogene 9 >
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
Uchenjeri hwakavaka imba yahwo; hwakaveza mbiru dzahwo nomwe.
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
Hwakabika nyama yahwo; uye hukagadzira waini yahwo; hwakagadzirawo tafura yahwo.
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
Hwakatuma varandakadzi vahwo, uye hunodanidzira kubva panzvimbo yakakwirira kwazvo yeguta.
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
Kuna avo vanoshayiwa njere hunoti, “Vose vasina uchenjeri ngavauye muno!
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
Uyai, mudye zvokudya zvangu munwe waini yandagadzira.
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
Siyai nzira dzenyu dzisina mano mugorarama; fambai munzira yokunzwisisa.
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
“Ani naani anorayira mudadi anozvitsvakira kutukwa; ani naani anotsiura munhu akaipa anozviwanira kutukwa.
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
Usatsiura mudadi kuti arege kukuvenga; tsiura munhu akachenjera uye achakuda.
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
Rayira munhu akachenjera uye achawedzera uchenjeri hwake; dzidzisa munhu akarurama uye achawedzera kudzidza kwake.
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
“Kutya Jehovha ndiwo mavambo ouchenjeri, uye kuziva Iye Mutsvene ndiko kunzwisisa.
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
Nokuti neni mazuva ako achava mazhinji, uye makore achawedzerwa kuupenyu hwako.
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
Kana uri wakachenjera, uchenjeri hwako huchakupa mubayiro; kana uri mudadi, iwe woga ndiwe uchatambura.”
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
Mukadzi benzi ane ruzha; haana kudzikama uye haana zivo.
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
Anogara pamusuo wemba yake, napachigaro chiri panzvimbo yakakwiririsa yeguta,
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
achidanidzira kuna avo vanenge vachipfuura napo, vaya vanofamba zvakarurama nenzira yavo.
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
Anoti kuna vaya vasina njere, “Vose vasina mano ngavauye muno!
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
Mvura yakabiwa inozipa; zvokudya zvinodyirwa muchivande zvinonaka!”
18 Men han ved ikke, at der er Dødninger der; de, som ere indbudne af hende, ere i Dødsrigets Dyb. (Sheol )
Asi zvavasingazivi ndezvokuti mune vakafa, uye kuti vanomushanyira vari mukati kati meguva. (Sheol )