< Ordsprogene 9 >
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
Visdommen har bygget sitt hus, hun har hugget til sine syv stolper.
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
Hun har slaktet sitt slaktefe, blandet sin vin og dekket sitt bord;
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
hun har sendt ut sine piker, hun roper oppe fra byens høider:
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
Kom, et av mitt brød og drikk av den vin jeg har blandet!
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
Opgi eders uforstand, så skal I leve, og gå bent frem på forstandens vei!
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
Den som refser en spotter, henter sig selv vanære, og den som viser en ugudelig til rette, får skam av det.
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
Vis ikke spotteren til rette, forat han ikke skal hate dig! Vis den vise til rette, så skal han elske dig.
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
Lær den vise, så blir han ennu visere, lær den rettferdige, så går han frem i lærdom.
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
Å frykte Herren er begynnelsen til visdom, og å kjenne den Hellige er forstand.
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
For ved mig skal dine dager bli mange, og leveår skal gis dig i rikt mål.
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
Er du vis, så er du vis til ditt eget gagn, og er du en spotter, skal du alene lide for det.
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
Dårskapen er en kåt kvinne, bare uforstand og uvitenhet.
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
Hun sitter foran døren til sitt hus på en trone på en høide i byen
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
for å rope til dem som går forbi på veien, som vandrer bent frem på sine stier:
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
Stjålet vann er søtt, og brød som etes i lønndom, smaker herlig.
18 Men han ved ikke, at der er Dødninger der; de, som ere indbudne af hende, ere i Dødsrigets Dyb. (Sheol )
Men han vet ikke at der bor dødningene, at hennes gjester er i dødsrikets dyp. (Sheol )