Ordsprogene 9
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
Kua oti i te whakaaro nui tetahi whare mona te hanga, e whitu nga pou kua oti te tarai e ia:
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
Kua oti ana kararehe te patu e ia; whakananu rawa tana waina; kua oti ano tana tepu te whakapai.
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
Kua unga e ia ana kotiro, e karanga ana ia i runga i nga wahi tiketike rawa o te pa.
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
Ki te mea he kuware tetahi, me peka mai ia ki konei: ko te tangata maharakore, ko tana kupu tenei ki a ia,
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
Haere mai, kainga taku taro, inumia hoki te waina kua oti nei te whakananu e ahau.
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
Kati ra, e te hunga kuware, kia ora ai koutou; haere hoki i te ara o te matauranga.
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
Ko ia e papaki ana i te tangata whakahihi, ka whakama; a ko ia e riri ana i te tangata kino, ka piri mai he he ki a ia.
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
Kaua e riria te tangata whakahi, kei kino ia ki a koe: riria ko te tangata whakaaro nui, a ka aroha ia ki a koe.
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
Hoatu te mohio ki te tangata whakaaro nui, a ka neke ake ona whakaaro; whakaakona te tangata tika, a ka nui ake tona mohio.
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
Ko te timatanga o te whakaaro nui ko te wehi ki a Ihowa; ko te matauranga, ko te mohio ki te Mea Tapu.
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
Maku hoki ka maha ai ou ra, maku ka neke ake ai nga tau e ora ai koe.
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
Ki te nui ou whakaaro, mou ano ou whakaaro nui; ki te whakahi koe, mau anake tau pikaunga.
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
Ko te wahine wairangi, he mangai nui ia; he kuware ia, kahore ona mohio ki te aha, ki te aha.
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
Noho ana ia i te kuwaha o tona whare i runga i te nohoanga i nga wahi tiketike o te pa;
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
Kia karanga atu ai ia ki nga tangata e haere ana i te ara, e maro tonu ana o ratou huarahi,
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
Ko te kuware, peka mai ki konei; tena ko te tangata whakaarokore, ko tana kupu tenei ki a ia,
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
He reka te wai tahae, a he ahuareka te taro kai huna.
