Ordsprogene 9
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
sapientia aedificavit sibi domum excidit columnas septem
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
immolavit victimas suas miscuit vinum et proposuit mensam suam
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
misit ancillas suas ut vocarent ad arcem et ad moenia civitatis
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
si quis est parvulus veniat ad me et insipientibus locuta est
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
venite comedite panem meum et bibite vinum quod miscui vobis
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
relinquite infantiam et vivite et ambulate per vias prudentiae
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
qui erudit derisorem ipse sibi facit iniuriam et qui arguit impium generat maculam sibi
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
noli arguere derisorem ne oderit te argue sapientem et diliget te
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
da sapienti et addetur ei sapientia doce iustum et festinabit accipere
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
principium sapientiae timor Domini et scientia sanctorum prudentia
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
per me enim multiplicabuntur dies tui et addentur tibi anni vitae
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
si sapiens fueris tibimet ipsi eris si inlusor solus portabis malum
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
mulier stulta et clamosa plenaque inlecebris et nihil omnino sciens
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
sedit in foribus domus suae super sellam in excelso urbis loco
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
ut vocaret transeuntes viam et pergentes itinere suo
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
quis est parvulus declinet ad me et vecordi locuta est
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
aquae furtivae dulciores sunt et panis absconditus suavior
