Ordsprogene 9
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
Lalmwetmet el musaeak lohm sel, ac orala sru itkosr kac.
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
El sapkin in anwuki soko kosro nu ke sie kufwa, ac kurrauk mwe akyu mongo nu ke wain uh, ac akoela tepu nu kac.
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
El supwala mutan fusr kulansap lal nu yen fulat ke siti uh elos in pang ac fahk,
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
“Utyak, kowos su wangin etauk la!” Ac nu sin mwet lalfon el fahk,
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
“Fahsru, kang mwe mongo nak, ac nim ke wain ma nga kurrauk.
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
Fahsr liki mwet nikin ingan ac moul. Fahsr ke inkanek lun etauk.”
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
Kom fin kai sie mwet filang, el ac folokin ke kas in akmwekin. Kom fin kai sie mwet koluk, el ac suk in akngalye kom.
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
Nimet kai sie mwet filang; el ac srungakom. A kom fin aksuwosye sie mwet lalmwetmet, el ac akfulatye kom.
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
Kutena ma kom ac fahk nu sin sie mwet lalmwetmet ac akyokye lalmwetmet lal, ac ma nukewa kom ac fahk nu sin sie mwet suwoswos ac laesla etauk lal.
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
Sangeng sin LEUM GOD pa mutaweyen lalmwetmet. Ac eteyen El su Mutal pa etauk.
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
Lalmwetmet uh ac akloesye moul lom.
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
Kom pa ac eis woiya kom fin lalmwetmet, ac kom fin srangesr eis, na kom ac keok.
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
Lalfon el oana sie mutan wowon, su nikin ac sumwekin.
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
El muta ke mutunoa in lohm sel, ku muta fin sie mwe muta fulat in siti uh,
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
ac pang nu selos su fahsr alukella nu ke orekma lalos sifacna. El fahk,
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
“Utyak, kowos su wangin etauk la!” Ac nu sin mwet lalfon el fahk,
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
“Kof pisrapasrla uh arulana emwem. Bread pisrapasrla uh pa arulana yu.”
