Ordsprogene 9
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
Sajès bati kay li a; li taye sèt gwo pilye li yo.
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
Li te prepare manje li, li te mele diven li; anplis, li fin ranje tab li.
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
Li voye demwazèl li yo deyò, li rele soti nan anlè wotè pwent vil yo:
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
“Pou sila ki ensanse a, kite li antre isit la!” Pou sila ki manke bon konprann nan, li di:
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
“Vin manje manje mwen an, e bwè diven ke m te melanje a.
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
Kite foli ou pou ou ka viv; epi avanse nan chemen bon konprann nan.”
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
Sila ki korije yon mokè resevwa dezonè pou pwòp tèt li, e sila ki repwoche yon nonm mechan va resevwa ofans sou tèt li.
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
Pa repwoche yon mokè, sinon li va rayi ou; repwoche yon nonm saj e li va renmen ou.
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
Bay konsèy a yon nonm saj e li va vin pi saj, enstwi yon nonm dwat e li va ogmante konesans li.
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
Lakrent SENYÈ a se kòmansman a sajès e konesans a Sila Ki Sen an se bon konprann.
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
Paske pa mwen, jou ou yo va miltipliye, e ane yo ap ogmante sou lavi ou.
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
Si ou saj, ou saj pou pwòp tèt ou; e si ou moke, ou pote sa a pou kont ou.
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
Fanm sòt pale byen fò ak gwo vwa; li bèt, e li pa konnen anyen.
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
Li chita devan pòtay lakay li, sou yon chèz akote wo plas vil yo.
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
Li rele sila ki pase yo, ki ap fè chemen yo dwat yo:
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
Sila ki pa konnen anyen an, kite li antre isit la. Pou sila ki manke konprann nan, li di:
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
“Dlo yo vòlè dous e pen ki manje an sekrè byen agreyab.”
