Ordsprogene 9
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
La sagesse a bâti sa maison, elle a taillé ses sept colonnes.
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
Elle a immolé ses victimes, mêlé son vin, et dressé sa table.
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
Elle a envoyé ses servantes, elle appelle, au sommet des hauteurs de la ville:
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
« Que celui qui est simple entre ici! » Elle dit à celui qui est dépourvu de sens:
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
« Venez, mangez de mon pain, et buvez du vin que j’ai mêlé;
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
quittez l’ignorance, et vous vivrez, et marchez dans la voie de l’intelligence. »
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
Celui qui reprend le moqueur s’attire la raillerie, et celui qui réprimande le méchant s’attire l’outrage.
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
Ne reprends pas le moqueur, de peur qu’il ne te haïsse; reprends le sage, et il t’aimera.
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
Donne au sage, et il deviendra plus sage; instruis le juste, et il augmentera son savoir.
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
Le commencement de la sagesse, c’est la crainte de Yahweh; et l’intelligence, c’est la science du Saint.
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
Car par moi tes jours se multiplieront, par moi s’augmenteront les années de ta vie.
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
Si tu es sage, tu es sage à ton profit; si tu es moqueur, tu en porteras seul la peine.
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
La folie est une femme bruyante, stupide et ne sachant rien.
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
Elle s’est assise, à la porte de sa maison, sur un siège, dans les hauteurs de la ville,
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
pour inviter les passants qui vont droit leur chemin:
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
« Que celui qui est simple entre ici! » Elle dit à celui qui est dépourvu de sens:
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
« Les eaux dérobées sont plus douces, et le pain du mystère est plus agréable! »
