Ordsprogene 9
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
Nunya tu eƒe xɔ eye wòɖo eƒe sɔti adreawo te.
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
Etrɔ asi le eƒe lã si wòwu ŋu, tɔtɔ eƒe wain, eye wòɖo eƒe kplɔ̃ hã.
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
Edɔ eƒe dɔlanyɔnuwo eye wòtsi tsitre ɖe dua ƒe kɔkɔƒe ke hedo ɣli be,
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
“Mi bebewuwo katã mige ɖe eme le afii!” Egblɔ na numanyalawo be,
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
“Miva, miɖu nye nu eye mino nye wain si metɔtɔ.
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
Miɖe asi le bometsitsi ŋu, ekema mianɔ agbe eye miazɔ le gɔmesese me.
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
“Ame si le nya gbem na fewuɖula la le eƒe dzu dɔm eye ame si ka mo na ame vɔ̃ɖi la xɔa dzudzu.
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
Mègaka mo na fewuɖula o, ne menye nenema o la, alé fu wò; ke boŋ ka mo na nunyala eye alɔ̃ wò nya.
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
Fia nu nunyala, aganya nu ɖe edzi wu, fia nu ame dzɔdzɔe eye agasrɔ̃ nu akpe ɖe esi wònya xoxo la ŋuti.
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
“Yehowa vɔvɔ̃e nye nunya ƒe gɔmedzedze eye sidzedze Kɔkɔetɔ la nye gɔmesese
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
elabena to dzinye wò ŋkekewo adzi ɖe edzi fũu eye woatsɔ ƒewo akpe wò agbenɔƒewo.
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
Ne èdze nunya la, wò nunya ahe viɖe vɛ na wò; ke ne ènye fewuɖula la, wò ɖeka koe akpe fu.”
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
Nyɔnu bometsila la le ɣli dom, womekplae o eye menya nu hã o.
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
Enɔ anyi ɖe eƒe aƒe ƒe ʋɔtru nu, enɔ anyi ɖe zikpui dzi le du la ƒe kɔkɔƒe kekeake
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
le ame siwo va le eme tsom la yɔm, ame siwo lé woƒe mɔ tsɔ tẽe be,
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
“Mí ame siwo katã nye bebewuwo la, mige ɖe eme le afii!” Egblɔna na ame siwo menya nu o la be,
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
“Tsi si wofi la vivina, eye nu si woɖu le vivime la vivina!”
