Ordsprogene 9
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
