Ordsprogene 9
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
Mudrost je sazidala sebi kuću, i otesala sedam stupova.
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
Poklala je svoje klanice, pomiješala svoje vino i postavila svoj stol.
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
Poslala je svoje djevojke da objave svrh gradskih visina:
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
“Tko je neiskusan, neka se svrati ovamo!” A nerazumnima govori:
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
“Hodite, jedite od mojega kruha i pijte vina koje sam pomiješala.
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
Ostavite ludost, da biste živjeli, i hodite putem razboritosti.”
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
Tko poučava podrugljivca, prima pogrdu, i tko prekorava opakoga, prima ljagu.
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
Ne kori podsmjevača, da te ne zamrzi; kori mudra, da te zavoli.
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
Pouči mudroga, i bit će još mudriji; uputi pravednoga, i uvećat će se njegovo znanje.
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
Gospodnji strah početak je mudrosti, a razboritost je spoznaja Presvetog.
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
“Po meni ti se umnožavaju dani i množe ti se godine života.
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
Ako si mudar, sebi si mudar; budeš li podsmjevač, sam ćeš snositi.”
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
Gospođa ludost puna je strasti, prosta je i ne zna ništa.
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
I sjedi na vratima svoje kuće na stolici, u gradskim visinama,
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
te poziva one koji prolaze putem, koji ravno idu svojim stazama:
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
“Tko je neiskusan, neka se svrati ovamo!” I nerazumnomu govori:
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
“Kradena je voda slatka i ugodno je potajno jesti kruh.”
