Ordsprogene 9
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
Cueihnah loh a im a sak tih a tung parhih a vueh.
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
A maeh te a ngawn tih misurtui neh a thoek tih a caboei te a tawn.
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
Amah kah hula rhoek te a tueih tih, vangpuei hmuensang dangdoe lamkah a khue.
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
Te phoeiah, “Unim hlangyoe, anih te lungbuei a talh khaw pahoi nong tak saeh.
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
Halo, ka buh he ang uh lamtah misur ka thoek he o uh.
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
Hlangyoe te hnoo lamtah hing uh, yakmingnah longpuei te uem uh.
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
Hmuiyoi aka toel tah amah loh yah a poh tih, halang aka tluung tah amah loh nganboh a yook.
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
Hmuiyoi te tluung boeh namah m'hmuhuet ve. Aka cueih tah na tluung cakhaw nang n'lungnah ni.
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
Aka cueih te pae lah taoe cueih ni, aka dueng te na tukkil atah rhingtuknah a thap ni.
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
BOEIPA hinyahnah tah cueihnah lamhma la om tih aka cim mingnah he yakmingnah la om.
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
Kai rhangneh na khohnin te puh vetih nang hamla hingnah kum khaw a thap ni.
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
Na cueih la na cueih mak atah namah ham ngawn ni. Hmui na yoih atah nang namah long ni na phueih eh.
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
Angvawk nu loh a poeyoek la kawk tih bang khaw ming pawh.
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
Tedae a im thohka neh vangpuei hmuensang kah ngolkhoel dongah ngol.
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
Te vaengah a caehlong a dueng la longpuei ah aka pongpa rhoek te a khue.
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
“Hlangyoe neh lungbuei aka talh tah pahoi ha pah saeh.
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
A tui huen aka tui sak tih yinhnuk buh neh aka hmae,” a ti.
