Ordsprogene 9
1 Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
Palunghahaih mah im tung sarihto a aah moe, ohhaih im to a sak;
2 hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
angmah pacah ih moinawk to a boh; misurtui to a lawn moe, caboi to pahnut.
3 hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
A tok sahkung tanglanawk to patoeh moe, vangpui kasang koek ahmuen ah angdoet pacoengah, a hangh.
4 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
Poekhaih tawn kaminawk haeah angzo oh; khokhan thai ai kaminawk anih khaeah angzo oh, tiah a kawk,
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
angzo oh, kai ih takaw hae caa oh loe, ka lawn tangcae misurtui hae nae oh.
6 Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
Na hing hanah, khosak amthuhaih to caeh taak ah loe, palunghahaih loklam to pazui ah.
7 Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
Kami tiah doeh sah ai kami thuitaekung loe azathaih to tongh moe, kahoih ai kami thuitaekkung doeh kasae thuihaih to tong lat.
8 Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
Kami pahnui thuih kami to zoeh hmah, na hnuma lat tih; palungha kami to na zoeh nahaeloe, na palung tih.
9 Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
Palungha kami na thuitaek nahaeloe, palungha aep tih; katoeng kami to na patuk nahaeloe, anih amtukhaih to sang aep tih.
10 Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
Angraeng zithaih loe palungha amtonghaih takung pui ah oh; ciimcai Sithaw panoekhaih loe palunghahaih ah oh.
11 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
Kai rang hoiah na hinglung sawk ueloe, na hinghaih saning to pop tih.
12 Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
Palung na ha nahaeloe palunghahaih atho to na hnu tih; toe minawk khet na patoek nahaeloe, nangmah na zok tih.
13 Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
Amthu nongpata ih lok loe ham; anih loe poekhaih tawn ai moe, panoekhaih tidoeh tawn ai.
14 Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
Anih loe angmah im thok taengah anghnut moe, vangpui kasang koek ahmuen ah anghnut,
15 for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
katoeng loklam caeh kaminawk to a kawk;
16 hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
poekhaih tawn ai kaminawk khaeah athung bangah angzo oh, tiah a naa; khokhan thai ai kaminawk khaeah loe,
17 Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
paquk ih tui loe luep, tamquta hoi caak ih takaw loe khraem, tiah a naa.
