Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
Tie: Nyansa refrɛ. Ntease ma ne nne so.
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
Ɔkwan no so, sorɔnsorɔmmea hɔ, nkwantanan no so, ɛhɔ na egyina,
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
apon a ɛkɔ kuropɔn no mu no ho, ɛteɛ mu wɔ abobow ano hɔ se,
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
“Ao, mo nnipa na meteɛ mu refrɛ; meteɛ mu frɛ adesamma nyinaa.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
Mo a moyɛ ntetekwaa, momma mo ani ntew; mo a moyɛ nkwaseafo, munnya ntease.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Muntie, na mewɔ nsɛm pa bi ka kyerɛ mo; mibue mʼano ka nea eye.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Mʼano ka nea ɛyɛ nokware, efisɛ mʼanofafa kyi amumɔyɛsɛm.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Mʼanom nsɛm nyinaa yɛ pɛ; biara nni mu a ɛyɛ nkontompo anaa nnaadaasɛm.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Ne nyinaa mu da hɔ ma nea ɔwɔ nhumu; ɛho nni asɛm ma wɔn a wɔwɔ nimdeɛ.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Mompo dwetɛ na momfa mʼakwankyerɛ, momfa nimdeɛ na mompo sikakɔkɔɔ ankasa.
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
Efisɛ nimdeɛ som bo sen bota, na worentumi mfa nea wopɛ biara ntoto no ho.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
“Me, nyansa, mene anitew na ɛte; nimdeɛ ne nhumu wɔ me.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
Sɛ wosuro Awurade ɛne sɛ wokyi bɔne; mikyi ahantan ne ahomaso, ɔbra bɔne ne nnaadaasɛm.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
Afotu ne atemmu pa wɔ me; mewɔ ntease ne tumi.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Me so na ahemfo nam di ade na sodifo nam me so hyehyɛ mmara a ɛyɛ pɛ;
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Mmapɔmma de me bu ɔman ne atitiriw nyinaa a wodi asase so hene.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Medɔ wɔn a wɔdɔ me, na wɔn a wɔhwehwɛ me no hu me.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Ahonyade ne anuonyam wɔ me nkyɛn, ahode a ɛkyɛ ne yiyedi nso saa ara.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Mʼaba ye sen sikakɔkɔɔ ankasa; nea efi me mu boro dwetɛ a wɔasɔn so so.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Trenee akwan so na menam, atɛntrenee akwan so,
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
mede ahode ma wɔn a wɔdɔ me na mehyɛ wɔn adekoradan amaama.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
“Awurade bɔɔ me sɛ nʼabɔde mu abakan dii ne tete nneyɛe anim;
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
oyii me sii hɔ fi tete, ansa na wiase refi ase.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Wɔwoo me ansa na wɔrebɔ po kakraka no, ansa na wɔreyɛ nsuti a nsu ahyɛ no ma no,
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
ansa na wɔde mmepɔw resisi hɔ; wɔwoo me ansa na nkoko reba,
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
ansa na ɔbɔɔ asase ne ne mfuw anaa dɔte biara a ɛwɔ asase so.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Mewɔ hɔ ansa na wɔbɔɔ ɔsoro, bere a otwaa ɔhye too ebun no ani no,
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
bere a ɔbɔɔ omununkum wɔ soro na ɔde ebun mu nsuti tintim hɔ dennen no;
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
bere a otwaa ɔhye maa po sɛnea nsu no rentra ne hye, ne bere a otwaa asase fapem no,
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
na meyɛ odwumfo a mete ne nkyɛn. Anigye hyɛɛ me ma daa na midii ahurusi wɔ nʼanim bere biara,
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
na mʼani gye wɔ ne wiase nyinaa mu na mʼani ka wɔ adesamma mu.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
“Enti me mma, muntie me; nhyira ne wɔn a wɔnantew mʼakwan so.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Muntie mʼakwankyerɛ na munhu nyansa; mummmu mo ani ngu so.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Nhyira ne onipa a otie me, ɔwɛn mʼabobow ano daa, na ɔtwɛn wɔ hɔ.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Na obiara a ohu me no nya nkwa, na onya anisɔ fi Awurade nkyɛn.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Na nea wanhwehwɛ me no haw ne ho na wɔn a wɔtan me no dɔ owu.”
