Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
ʻIkai ʻoku kalanga ʻae poto? Pea ʻai mai ʻe he faʻa ʻilo hono leʻo?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
ʻOku tuʻu ia ʻi he tumutumu ʻoe ngaahi potu māʻolunga, mo e ngaahi potu ʻi he ngaahi veʻe hala.
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
ʻOku ne kalanga ʻi he ngaahi matapā, mo e ngaahi matanikolo, ʻi he ava ʻoe ngaahi matapā.
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
“ʻAe kau tangata, ʻoku ou ui kiate kimoutolu! Pea ʻoku hiki hake hoku leʻo ki he fānau ʻae tangata,
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
ʻAe kau sesele, mou ʻilo ʻae poto: pea ke maʻu ʻekimoutolu, ko e kau vale, ʻae loto faʻa ʻilo.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Fanongo; he te u lea ki he ngaahi meʻa ʻoku lelei; pea ʻe mafaʻa hoku loungutu ʻi he ngaahi meʻa totonu.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Pea ʻe lea ʻaki ʻae moʻoni ʻe hoku ngutu; pea ko e meʻa fakalielia ki hoku loungutu ʻae kovi.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
ʻOku ʻi he māʻoniʻoni ʻae ngaahi lea kotoa pē ʻa hoku ngutu; ʻoku ʻikai ha pikopiko pe ha kākā ʻi ai.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
ʻOku ʻilongofua kotoa pē kiate ia ʻoku poto, pea totonu kiate kinautolu ʻoku maʻu ʻae ʻilo.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Maʻuā ʻeku akonaki, kae siʻaki ʻae siliva; pea ke lelei hake ʻae maʻu ʻoe ʻilo ʻi he koula lelei.
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
“He ʻoku lelei hake ʻae poto ʻi he ngaahi maka koloa; pea ʻoku ʻikai faʻa tatau mo ia ʻae ngaahi meʻa kotoa pē ʻoku ke faʻa holi ki ai.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
Ko au poto ʻoku ma nonofo mo faʻa filioʻi, pea u maʻu ʻae ʻilo ʻi he fakatupu meʻa foʻou.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
Ko e manavahē kia Sihova, ko e fehiʻa ia ki he kovi: ko e fielahi, mo e fakapuhopuhā, mo e angakovi mo e ngutu kovi, ʻoku ou fehiʻa ki ai.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
ʻOku ʻaʻaku ʻae akonaki, mo e poto moʻoni: ko au ko e faʻa ʻilo, ʻoku ʻiate au ʻae mālohi.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Ko e meʻa ʻiate au ʻoku pule ai ʻae ngaahi tuʻi, pea fai fakamaau ʻe he houʻeiki.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
ʻOku pule ʻae houʻeiki ʻiate au, mo e kakai ʻeiki, mo e kau fakamaau kotoa pē ʻo māmani.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
ʻOku ou ʻofa kiate kinautolu ʻoku ʻofa kiate au; pea ʻe maʻu au ʻekinautolu ʻoku kumi tōtōaki kiate au.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
ʻOku ʻiate au ʻae koloa mo e ongoongolelei; ʻio, ʻae koloa taʻepopo mo e māʻoniʻoni.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
ʻOku lelei hake ʻi he koula ʻa hoku fua, ʻio, ʻi he koula lelei; mo ʻeku koloa ʻi he siliva lelei.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
ʻOku ou takimuʻa ʻi he hala ʻoe māʻoniʻoni, ʻi he loto hala ʻoe fakamaau:
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
Koeʻuhi ke u pule ke maʻu ʻae koloa moʻoni ʻekinautolu ʻoku ʻofa kiate au; pea te u fakafonu honau tukunga koloa.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
“Naʻe maʻu au ʻe Sihova ʻi he kamataʻanga ʻo hono hala, ʻi muʻa ange ʻi heʻene ngaahi ngāue ʻi muʻa.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
Naʻe fokotuʻu au talu mei muʻa, mei he kamataʻanga ʻi he teʻeki ai ʻa māmani.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Naʻe fanauʻi au ʻi he teʻeki ke ai ha loloto; ʻi he teʻeki ai ha matavai ʻoku fonu ʻi he vai.
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
ʻI he teʻeki ke tuʻumaʻu ʻae ngaahi moʻunga; naʻe fanauʻi au ʻi he teʻeki ai ʻae ngaahi potu māʻolunga:
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
ʻI he teʻeki ai te ne ngaohi ʻa māmani, pe ko e potu maʻalaʻala, pe ko e potu lahi ʻoe efu ʻo māmani.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
ʻI heʻene teuteu ʻae ngaahi langi, naʻaku ʻi ai au: pea ʻi heʻene tuku ʻae ngataʻanga ʻoe funga loloto:
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
ʻI heʻene fokotuʻu ʻae ngaahi ʻao ʻi ʻolunga: ʻi heʻene fakamālohi ʻae ngaahi matavai ʻoe loloto:
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
ʻI heʻene tuku ki he tahi ʻene fono, ke ʻoua naʻa laka mai ia ʻi he meʻa kuo ne fekau: ʻi heʻene tuʻutuʻuni ʻae ngaahi tuʻunga ʻo māmani.
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
Naʻaku ʻi ai mo ia, ʻo hangē ha taha kuo tupu hake mo ia: ko hono fiefiaʻanga au ʻi he ʻaho kotoa pē, pe naʻaku fiefia maʻuaipē i hono ʻao;
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
Naʻaku fiefia ʻi he ngaahi potu ʻo māmani ʻoku kakai, pea naʻe ʻi he fānau ʻae tangata ʻa ʻeku fiefiaʻanga.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
“Ko ia, ʻE fānau, mou fanongo mai kiate au: he ʻoku monūʻia ia ʻoku tokanga ki hoku ngaahi hala.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Mou fanongo ki he akonaki, pea mou poto, pea ʻoua naʻa mou taʻetokanga ki ai.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
ʻOku monūʻia ʻae tangata ʻoku fanongo kiate au, ʻo ne tatali ʻi he ʻaho kotoa pē ʻi hoku ngaahi matapā, ʻo ne nofo ʻi hoku veʻe matapā.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
He ko ia ʻoku ne maʻu au ʻoku ne maʻu ʻae moʻui, pea ʻe ʻiate ia ʻae ongoongolelei meia Sihova.”
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Ka ko ia ʻoku fai angahala kiate au, ʻoku ne fai kovi ki hono laumālie ʻoʻona: ʻoku ʻofa ki he mate ʻakinautolu kotoa pē ʻoku fehiʻa kiate au.
