< Ordsprogene 8 >
1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
¿No grita la sabiduría? ¿La comprensión no levanta la voz?
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
En la cima de los lugares altos por cierto, donde los caminos se encuentran, ella se para.
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
Junto a las puertas, a la entrada de la ciudad, en las puertas de entrada, llora en voz alta:
4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
“¡Os llamo a vosotros, hombres! Envío mi voz a los hijos de la humanidad.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
¡Tú, simple, entiende la prudencia! ¡Necios, tened un corazón comprensivo!
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
Escuchad, porque voy a hablar de cosas excelentes. La apertura de mis labios es para las cosas correctas.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
Porque mi boca dice la verdad. La maldad es una abominación para mis labios.
8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
Todas las palabras de mi boca son en justicia. No hay nada torcido ni perverso en ellos.
9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
Todo está claro para el que entiende, derecho a los que encuentran el conocimiento.
10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
Recibe mi instrucción antes que la plata, conocimiento más que el oro de la elección.
11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
Porque la sabiduría es mejor que los rubíes. Todas las cosas que se puedan desear no se pueden comparar con ella.
12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
“Yo, la sabiduría, he hecho de la prudencia mi morada. Descubra el conocimiento y la discreción.
13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
El temor a Yahvé es odiar el mal. Odio el orgullo, la arrogancia, el mal camino y la boca perversa.
14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
El consejo y el buen conocimiento son míos. Tengo comprensión y poder.
15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
Por mí reinan los reyes, y los príncipes decretan la justicia.
16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
Por mí gobiernan los príncipes, nobles, y todos los gobernantes justos de la tierra.
17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
Yo amo a los que me aman. Los que me buscan con diligencia me encontrarán.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
Conmigo están las riquezas, el honor, riqueza duradera y prosperidad.
19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
Mi fruto es mejor que el oro, sí, que el oro fino, mi rendimiento que la plata de elección.
20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
Yo ando en el camino de la justicia, en medio de los caminos de la justicia,
21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
para dar riqueza a los que me aman. Lleno sus tesoros.
22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
“Yahvé me poseyó en el comienzo de su obra, ante sus hazañas de antaño.
23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
Fui establecido desde siempre, desde el principio, antes de que la tierra existiera.
24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
Cuando no había profundidades, nací yo, cuando no había manantiales que abundaran en agua.
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
Antes de que las montañas se asentaran en su lugar, antes de las colinas, nací yo;
26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
cuando aún no había hecho la tierra ni los campos, ni el principio del polvo del mundo.
27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
Cuando estableció los cielos, yo estaba allí. Cuando estableció un círculo en la superficie de las profundidades,
28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
cuando estableció las nubes de arriba, cuando los manantiales de las profundidades se hicieron fuertes,
29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
cuando le dio al mar su límite, para que las aguas no violen su mandamiento, cuando marcó los cimientos de la tierra,
30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
entonces yo era el artesano a su lado. Era una delicia día a día, siempre regocijándose ante él,
31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
regocijo en todo su mundo. Mi deleite fue con los hijos de los hombres.
32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
“Ahora, pues, hijos míos, escuchadme, porque son dichosos los que guardan mis caminos.
33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
Escucha la instrucción y sé sabio. No lo rechaces.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
Dichoso el hombre que me escucha, vigilando diariamente a mis puertas, esperando en los puestos de mi puerta.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
Porque quien me encuentra, encuentra la vida, y obtendrá el favor de Yahvé.
36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
Pero el que peca contra mí hace daño a su propia alma. Todos los que me odian aman la muerte”.